Ude godt, men hjemme bedst

Vi har været på ferie rundt i Etiopien, og fået smækket masser af oplevelser i bagagen! Disse oplevelser, samt refleksioner over, at Addis nu er vores hjem, er hvad dette blog-indlæg handler om. 

Som CCT’er hernede har vi masser at se til i hverdagen, og tiden flyver af sted. En hverdag i Etiopien er uden tvivl om kæmpe oplevelse i sig selv, men da vi i sidste uge havde mulighed for at tage på ferie rundt i Etiopien, fik vi lov til at se en del flere sider af det land, som efterhånden har været vores hjem i 2 måneder – og det var fedt!
Vi havde planlagt en fin trapperejse mod luksus, hvor vi startede med at være på hestetur med overnatning i bjergene, videre på camping og sluttede så af med total luksus med 2 overnatninger på et resort (i bunden har jeg vedlagt billeder fra de forskellige steder). Alt i alt havde vi en rigtig god ferie spækket med indtryk og oplevelser, som jeg har lyst til at dele med jer.   

Når de lokale fortæller

Vores ferie bragte os til forskellige byer, og den bragte os dermed også til forskellige slags lokale, som vi fik lov til at møde. Fælles for dem alle var dog deres enorme imødekommenhed. Deres lyst til at snakke, fortælle og danne relationer var meget inspirerende, og vores ører og tanker nød samtidig virkelig at lytte og blive inspireret.  

Den første lokale, som vi spidsede ører til, var vores guide på vores hestetur i bjergene. Her sad vi om aftenen over et bål in the middle of nowhere og lyttede interesseret til denne mand, som ivrigt fortalte om hans barndom i bjergene, det etiopiske skolesystem og den politiske situation i Etiopien. Han fortalte om livet for bjergfolk, hvor børn må gå 2-3 timer for at komme til den nærmeste skole, hvilket ofte forhindrer dem i at komme af sted. Han fortalte også, hvordan han følte sig underlagt et korrupt politisk styre, som frustrerede ham meget. Det var imponerende at høre, hvordan hans sorg over nogle af Etiopiens mangler blandede sig med hans lyst til at ændre noget og gøre en forskel for hans hjemland. Vi sad her overfor en mand, hvis erhverv (at være guide i bjergene) det sidste år har været usikkert, fordi uroligheder i landet gør folk usikre på sikkerheden, og derfor fravælger nogle turistattraktioner i landet. Hans frustration over dette overskygger dog på ingen måde hans kærlighed til den nation, han er en del af, hvilket vi tydeligt kunne mærke gennem hans iver for at fortælle os om hans land.

Hans kærlighed til denne nation forstår jeg så sandelig godt, for det er en fantastisk nation. Etiopien og etiopiere er så inspirerende i deres måde at byde fremmede velkommen på, og i deres lyst og iver for at fortælle og lytte og danne relationer med os uvidende og snobbede vestlige. De ved godt, at de på nogle punkter er bagud sammenlignet med nogle vestlige lande, men jeg kan så også garantere jer for, at de på mange områder er langt foran, og disse områder fik vi lov til at opleve og blive inspireret af på vores ferie.    

Bjergguiden var ikke den eneste lokale, som vi spidsede ører til, vi havde nemlig også en biltur på nogle timer med en etiopisk chaufør, som både elskede at fortælle om etiopisk kultur og historie, og som samtidig synes, det var rigtig sjovt at grine af os og sig selv, når kulturforskellene i vores snak blev tydelige. Vi blev også stoppet på gaden af en etiopier, som spurgte om vi var missionærer. Vi faldt herefter i en kort snak, og ønskede til sidst Guds velsignelse over hinandens arbejde og liv. Vi mødte også en del flere, og fælles for dem alle var deres imødekommenhed, som jeg som dansker, føler mig meget inspireret af! 

Konklusionen på de tanker der fylder mig efter vores ferie, må derfor være; at etiopiere elsker deres land, vi elsker deres land, de elsker at fortælle om deres land, og vi elsker at lytte til deres fortællinger. Når vi får lov til at høre lokale fortælle, går det derfor op i en højere enhed, og livet som CCT’er får virkelig lov til at udfolde sig. Og jeg kan sige, at jeg aldrig har oplevet en ferie, som har været så givende, som min ferie i Etiopien. Hermed en hentydning og opfordring til at besøge dette land ;-)    

Addis er vores hjem   

Siden hvornår får jeg en komplet hjemmefølelse af at være i en afrikansk hovedstad? Det kan jeg fortælle dig, at jeg gør efter at have boet hernede i 2 måneder – og det er en fantastisk følelse.
Da vi kom hjem fra ferie - som resten af dette blogindlæg vist har illustreret var en super skøn ferie – så kunne jeg mærke den, hjemmefølelsen. Den spredte sig som en dejlig ro i kroppen, og det var der, det gik op for mig, at Addis er blevet mit hjem – mit safeplace. Jeg har altid elsket at tage på ferie og opleve forskellige ting, men jeg har også altid elsket følelsen af at komme hjem til det kendte og trygge igen – komme hjem til sit hjem. Jeg har dog aldrig før prøvet at opleve hjemmefølelsen andre steder end i Århus, men jeg kan nu skrive endnu en hjemby på listen, nemlig Addis Ababa.
Vores ferie rundt i Etiopien har altså ikke kun udvidet min horisont, udvidet min viden om Etiopien og givet mig en masse oplevelser, den har også gjort mig dejligt opmærksom – og dermed også taknemmelig – for mit hjem i Addis Ababa, hvor jeg i den grad skal nyde den sidste måned!

Som skrevet, så er der nedenunder billeder fra vores ferie :)  

 

Tags

Del denne side

Emilie Thidemann

CCT'er i Etiopien, august-november 2017