Var Jesus etiopier?

En del af vores opgave som CCT'er er at opleve den etiopiske kultur, lære den at kende og suge til os, samtidig med, at vi deler ud af vores kultur. Vi har været så heldige at møde nogle etiopiske unge, som er vilde med at fortælle om deres kultur. En samtale med dem, er derfor også det, som lægger til grund for dette blogindlæg. 

Vi havde lige været til Meskel-fejring på vores compound, hvilket indebar et kæmpe bål, høj musik og dans. Vi var blevet inviteret af nogle fra den ungdomsgruppe, som vi er en del af, mens vi er hernede. Vi havde derfor brugt denne Meskel-fejrings-aftens sammen med dem, og havde danset, grint og snakket. Da bålet var ved at brænde ud, og festen ved at være ovre, blev vi stående og snakkede med to fra ungdomsgruppen. Vi fortsatte med at grine og hygge os, og pludselig blev snakken ledt hen til den danske kultur vs. den etiopiske kultur. Vi har før snakket med netop de to om samme emne, så vi vidste, at det med kulturforskelle var noget, som interesserede begge parter. 

Buseksemplet

Snakken om kulturforskelle startede denne gang med at handle om den comfortzone, det personlige rum og den individualistiske kultur, som er så vestlig, men meget anti-etiopisk. Ret hurtigt blev bus-eksemplet nævnt, og vi snakkede om, hvordan man i Danmark altid ville sætte sig på alene-pladsen i bussen, mens man i Etiopien altid ville sætte sig hen til den ene anden person, som sidder i bussen. I Etiopien står man heller ikke bare ved siden af hinanden i bussen uden at sige noget. Man snakker med hinanden og spørger ind til hinanden, selvom man ellers er helt fremmede for hinanden.

Vi snakkede videre inden for samme emne, og vores nye etiopiske venner fortalte os, at det fungerer på samme måde, når man går på gaden. Emma og jeg har allerede studset over, hvor mange der hilser på hinanden på gaden, og det har vi fået at vide hænger sammen med, at man altid hilser på folk, som man har den mindste lille relation til – det kan være man bare har mødtes en gang før, eller blot ved hvem hinanden er gennem bekendte, men alligevel hilser man hjerteligt på hinanden. 

Var Jesus etiopier?

Vi snakkede videre, og vi blev fortalt, at man på gaden ikke kun henvender sig til dem, som man har en relation til, men at man også henvender sig til en hver, som ser forvirret, såret, ødelagt, bange osv. ud. Det er en indgroet pligt i den etiopiske kultur, at man henvender sig til dem på gaden, som ikke har det godt. Det kan både være en mand, der ser forvirret ud, fordi han ikke kan finde sin pung eller en syg, gammel og fattig mand, som ligger på fortovet og forsøger at dække sig ind for regnen. Hovedreglen i kulturen er bare, at man på ingen måde bare går forbi dem, som står i et problem. Man stiller sig altid til rådighed for at hjælpe. Det var netop på dette tidspunkt i vores samtale, at en af vores etiopiske venner udbryder: ”Derfor tænker jeg tit, at jeg tror Jesus var etiopier!”.

Med det mente han, at Jesus heller ikke bare gik forbi dem, der havde problemer eller dem, som var udstødt af samfundet. Jesus søgte derimod direkte disse mennesker, og stillede sig til rådighed for dem. Sammenligningen mellem den etiopiske kultur og Jesus er derfor enormt inspirerende!

Hvad kan vi lære af det?

Vores etiopiske venner forsøgte dog – meget typisk tilbageholdent etiopisk – efterfølgende at tale deres egen kultur ned igen, og sige, at det optimale ville være en balance mellem den vestlige og den etiopiske kultur. Dette har de måske ret i, især hvis man derved kunne nå til større forståelse for hinanden. Jeg synes dog stadig, at det er værd at forsøge at efterligne den etiopiske kultur på netop dette hjælpsomhedsgen, for hvor er det inspirerende og smukt at have en kultur, hvor det er en pligt at hjælpe dem, der har brug for det!  

Nedenfor kan I se nogle billeder fra nogle af de ting, som vi har oplevet den sidste tid :) 

Tags

Del denne side

Emilie Thidemann

CCT'er i Etiopien, august-november 2017