Vi er faktisk slet ikkeforskellige

Jeg har i løbet af de første uger som volontør i Etiopien gjort mig en del tanker om de naturlige forskelle der er kulturmæssigt mellem os og etiopierne. Jeg har dog samtidig haft nogle oplevelser, som en smule overraskende har vist mig, at der faktisk slet ikke er så meget forskel på os og dem. Disse oplevelser har været enormt opmuntrende for mig, og jeg vil dele disse tanker og oplevelser med jer i dette blogindlæg. 

Inden vi som volontører satte fødderne på afrikansk grund, blev vi forberedt rigtig meget på de udfordringer, der kan følge med, når man med en dansk kultur, vil forsøge at blive en del af den etiopiske kultur – nærmere sagt, en forberedelse til det kulturchok som vi forventeligt ville komme til at møde hernede. Og ganske rigtigt, så er det noget af det, som fylder rigtig meget de første uger i Etiopien! For hold nu op, hvor er det bare lige pludselig os, som skiller os ud. Vi ser anderledes ud, klæder os anderledes, taler anderledes, agerer anderledes osv. Når vi går på gaden skiller vi os ud, og vi bliver bedømt og vurderet på netop det faktum, at vi er anderledes end normalen. Når vi som hvide mennesker går på gaden udsender vi signaler om penge, uvidenhed og generel forskellighed. Det medfører bl.a. at vi skal være opmærksomme på, om vi blive snydt for penge i butikkerne, og det medfører også bare generelt en del uønsket opmærksomhed i form af blikke og tilråb på gaden.

Disse uønskede signaler som vi sender, er alle overfladiske signaler om, hvem vi egentlig er. Når vi får den uønskede opmærksomhed for at være anderledes, så er det fordi vi bliver bedømt og vurderet på overfladen. De kender os ikke og vi kender ikke dem, men den måde vi ser ud på, sætter os ind i en bestemt kasse – og omvendt. Denne tendens er dog slet ikke mærkelig, men faktisk bare menneskelig. Den overfladiske vurdering er det, vi gør, når vi møder mennesker uden at snakke med dem og lære dem at kende. 

Forskellene er overfladiske

Når vi som volontører har det store ønske om, at få lov til at opleve den etiopiske kultur på nært hold, kan man godt i starten opleve en følelse af ærgrelse over den afstand, som de overfladiske forskelle skaber mellem os og etiopierne. Denne ærgrelse forsvandt dog hurtigt for mig, da jeg opdagede vægten af ”overflade” i denne forskel. For selvom man i starten bliver overvældet af, hvor anderledes vi er hernede, så opdager man næsten lige så hurtigt, hvor overfladisk denne forskel faktisk er.

En oplevelse fra gaden

Jeg har de to første uger hernede haft især to særlige oplevelser, som har gjort det tydeligt for mig, at vi faktisk slet ikke er så forskellige fra hinanden.

Den første oplevelse var en af de allerførste dage hernede. Jeg var taget op for at hente Ruben (familien Møbergs andet ældste barn) på skolen, hvorefter vi sammen skulle løbe hjem. Da vi skulle til at begynde løbeturen hjem, begyndte det at regne - og når det regner i den afrikanske regntid, så kan jeg lige love for, at det regner! Da jeg havde medbragt en lille ikke-vandtæt taske med telefon, penge og mit pas (jeg lærte dog herefter, at man altid skal være forberedt på regn når man begiver sig ud, fordi himlen kan skifte fra skyfri til regnskyer på 5 minutter), var vi, sammen med alle etiopiere, nødt til at flygte fra regnen ved at søge ind under de små og få læ-steder, som man kunne finde. Som vi stod der klemt sammen for at forsøge at undgå at blive for våde, var vi pludselig bare samlet som én gruppe mennesker i fuldstændig samme situation. Da Ruben og jeg i vores forsøg på at få fat på nogen, som kunne hente os, ikke kunne få min telefon til at virke, da den var blevet for våd, tilbød etiopierne at tørre den i deres tøj, fordi det var en del mere tørt end vores. Dette bekræftede blot denne forenelighed, som flugten fra regnen havde skabt. Telefonen endte med at komme til at virke, og oplevelsen blev simpelthen så skøn, fordi det bagefter gik op for mig, at jeg, som endda havde stået der med min dyre telefon, og virkelig udlevet de ”pengefordomme” som de højest sandsynligt har om ”os hvide”, virkelig havde oplevet, hvordan der blev set henover de forskelle, som var mellem os. De hjalp os, fordi de kunne se vi havde brug for hjælp, også selvom den hjælp vi havde brug for, måske kunne virke mærkelig og overfladisk for dem, så så de henover det, og hjalp os uden at stille spørgsmålstegn. Den hjælpsomhed og næstekærlighed, som vi er blevet skabt til at udleve, blev meget tydelig en denne situation, og det blev tydeligt, hvordan den netop blev udlevet, fordi vi blev forenet i dette forsøg på at flygte fra regnen.

En oplevelse fra ungdomsgruppen 

Den anden oplevelse jeg har haft, er fra ungdomsgruppen. Mens Emma og jeg befinder os hernede, vil vi være en del af en ungdomsgruppe, som er tilknyttet Mekane Yesus kirken (den evangeliske lutherske kirke hernede). Første gang Emma og jeg var med til mødet, var det deres sidste møde inden nytår (hernede fejrer de nytår d. 11. september, hvor vi i år gik fra at være i 2009 til at være i 2010 – ret sjovt). Da det var deres sidste møde for året, var samtaleemnet, hvordan det forløbne år havde været for dem. De fortalte her meget ærligt om de udfordringer, som de føler, de har mødt som unge kristne. Noget af det der fyldte mange af dem, var den skuffelse, som de sad tilbage med nu, når de tænkte på alle de mulighede de havde haft for at dele budskabet om Jesus. Flere af dem havde konkrete oplevelser, hvor de havde haft muligheden for at fortælle, at de var kristne, men hvor de havde mistet modet i situationen. Mens de unge delte deres tanker, gik det op for mig, at dette netop også viste, hvor ens vi faktisk er. Som ung kristen, og generelt som kristen, kan noget af det sværeste ofte være, at få delt budskabet om Jesus, og jeg kan i hvert fald personligt nikke genkendende til følelsen af, at have misset en chance for at fortælle, at jeg var kristen og derigennem få fortalt om Jesus, fordi jeg mistede modet i øjeblikket. I stedet for at være en dansk ung og en etiopisk ung, så gik det op for mig, at vi alle var unge kristne, som står samme sted i vores kristne liv.

På samme måde som hjælpsomheden er en dyb egenskab, som overgår den overfladiske forskellighed, så er livet som kristen også noget, som ligger så dybt i os, og som fylder så meget, at de følelser og oplevelser som følger med, når man vælger at leve et liv i troen, fuldstændig overgår de kulturmæssige og overfladiske forskelle, som ellers adskiller os fra hinanden.

Nedenfor har jeg vedhæftet nogle billeder, som viser nogle af de ting vi har oplevet de første uger i Etiopien J

 

Tags

Del denne side

Emilie Thidemann

CCT'er i Etiopien, august-november 2017