100-120 lærere kom til workshop

Workshop i Phebe for lærerne i vore skoler oppe i landet. Der skulle dukke godt 120 op, og det meste af tiden var der. omkring 100 lærere. Så det kan vi sagtens være særdeles godt tilfreds med.

Liberia

Så gør det vist ikke noget, at I lige får et lille pust her fra det varme, våde land!

Vi er i regntiden, og det kan virkelig mærkes. Det står ned i stænger, og vejene bliver til små floder. Der er ikke så mange folk på vejene, og de, der alligevel er der, har travlt med at komme fra det ene ly til det andet!

Hvor heldig er man ikke at have en bil, når man nu engang SKAL i banken!! Formedelst at bilen gider kooperere :-).

For godt to uger siden havde vi i skolesystemet en workshop i Phebe for lærerne i vore skoler oppe i landet. Der skulle dukke godt 120 op, og det meste af tiden var der. omkring 100 lærere. Så det kan vi sagtens være særdeles godt tilfreds med.

Det var noget af en udfordring at få de praktiske ting til at falde på plads – især overnatning og mad til alle disse mennesker. Men efter en del startvanskeligheder kom det til at køre så nogenlunde glat.

For os som skolesystem var denne workshop særdeles vigtig, da vi på en måde skulle bevise overfor lærerne, at systemet er til at stole på og vil det bedste for både elever og lærere i de forskellige skoler.

Workshoppen varede i en uge, og da en hel del af lærerne kun har high school eksamen og derfor ikke har nogen formel uddannelse i at undervise, var der nok at tage fat på.

Vi havde nogle særdeles kompetente undervisere, og lærerne ’tog godt fra’!

I næste uge skal vi så gentage ’succeen’ her i Monrovia for lærerne fra skolerne i hovedstadsområdet. 

Spændende om de vil være lige så modtagelige og samarbejdsvillige som deres kolleger up-country!

Disse workshops er kun starten. For at få skolesystemet til at fungere godt, er det nødvendigt, at vi også tager rundt til skolerne for at se og snakke med dem på stedet. Det er fint at kalde folk sammen, men det må ikke blive på bekostning af besøg. Workshops må nødvendigvis følges op, så lærerne kan få hjælp og assistance i at praktisere, hvad de lærte.

Tags

Del denne side

Ingrid Smidt

Missionær i Liberia

Seneste tags

Seneste kategorier