Januar er godt i gang

Det er altså bare mere konstruktivt at kommunikere ansigt-til-ansigt i dette land. Derfor glæder jeg mig over, at have genset OVC-børnene og ser frem til workshops med skolerne.

Kære alle.

Jeg vil ønske jer alle et rigtigt godt nytår – selvom vi allerede er over halvvejs i januar måned! Julen tilbragte jeg sammen med familien i Danmark, og det var særdeles godt og herligt.

Januar er allerede godt i gang, og der er fuld gang i diverse ting og sager her i LCL. Vi tog afsked med Nanna og Daniel den 12. januar, og det var en skøn afskedsfest kirken holdt for dem. De har gjort et fantastisk stykke arbejde og de er allerede savnet.

På tur ud til skolerne

I skolesystemet er vi i fuld gang med at planlægge 3 workshops for lederne i de lokale menigheder, der hvor vi har skoler. Det er nødvendigt, at vi hver især ved, hvad der forventes af os, hvad ansvarsområder vi har, og hvordan vi arbejder bedst sammen, for at børnene kan få den bedste skolegang.

I et land som Liberia er tilstedeværelse og ansigt-til-ansigt møder utrolig mere konstruktiv end at kommunikere via papir! Så vi ser meget frem til disse møder. Det er så skønt, at Promissio har sagt ja til at støtte disse workshops – det er vi meget taknemmelige for.

Historien bag etableringen af mange af kirkens skoler er, at det er startet lokalt i de forskellige menigheder. Skolerne er bygget – både fordi folkene i menighederne de forskellige steder er interesserede i at børnene i deres community får mulighed for at lære at læse og skrive – men også fordi de ser skolen som en indtægtskilde til hjælp for menighedens arbejde (og især præstens løn). Så der er en meget tæt tilknytning mellem menighed og skole. Når så den lutherske kirkes ledelse giver besked om, at nu skal de være under kirkens skolesystem, ja så kommer der udfordringer!!! Og det er mange af disse udfordringer vi ønsker at tage op sammen med dem. Og det skønne af det er, at når så mange forskellige kirkeledere samles, så er der også mulighed for at dele erfaringer og få gode ideer.

Glædeligt gensyn med OVC-børnene

I tirsdags var jeg med Garmei og Nawou ude og dele mad ud til OVC-børnene. Det er meget længe siden jeg sidst var med, især fordi Nanna arbejdede sammen med Garmei, mens hun var her, og så var det ligesom hende, der ”fik lov til” at være med! Det var fantastisk dejligt at se de forskellige – både børn og voksne – igen. Jeg hilste på Yongors bedstemor, og hun er simpelthen det skønneste menneske! Hun sagde at Yongor havde det godt, hun var i skole, da vi kom. Vi var omkring Cynthia og Simons familie. Og Simon – den bette knægt – havde mæslinger. Så han havde det virkelig rigtig dårligt. I sidste uge havde Garmei og jeg en god snak med familien – moderen, hendes søster og bror – for det er vigtigt, at de i den situation, de befinder sig i, kan hjælpe og støtte hinanden. Det er moderen, der er syg.

Jeg hilste på Sumon, som har fået støtte til at få deres hus sat i stand! Og det er bare så opløftende at se, hvad nogle mennesker hernede kan udrette, når de får lidt hjælp udefra! På trods af hendes sygdom, så arbejder hun alt, hvad hun kan. Både i deres have, som de simpelthen lever af, og også med at få deres hjem til at fungere. Hun har fået muret ydermurerne på huset med cement, så nu kan regnen ikke ødelægge det for dem! I et af værelserne har hun fået gulvet og væggene muret med cement, så nu ligger madrassen ikke på jord, men på gulv. Hvor jeg glæder mig med dem!

Der er masser af udfordringer og opgaver ved denne form for arbejde, og jeg må bare sige, at jeg – igen, igen, igen – er utrolig imponeret over den kontakt Garmei har med dem alle. Hun gør et super godt stykke arbejde. Så hende kan vi i Promissio godt være stolte af.

Mange hilsner
Ingrid

Del denne side

Ingrid Smidt

Missionær i Liberia

Seneste tags

Seneste kategorier