Børnene fik en pause fra pligter og bekymringer

Borgerkrigen, som sluttede i 2003, bærer en stor del af skylden for at hiv og aids er blevet så udbredt i Liberia, da krigen bød på voldtægt, en stor set ikke-eksisterende sundhedssektor og dårlig mulighed for oplysningsarbejde. Derfor er er flere enten smittede eller døde af aids, og flere børn er ladt tilbage. 

Jeg arbejder i kirkens hiv og aids arbejde i Liberia. Her arbejder jeg blandt andet med sårbare og forældreløse børn, hvis forældre er syge eller døde af aids. Desværre er flere af børnene selv hiv-positive. I Liberia stigmatiseres og diskrimineres mennesker, der er hiv-positive, samt deres pårørende. I værste fald betyder det, at børnene smides ud af familien, skolen og lokalsamfundet og må leve alene. Derfor får mange af børnene ikke den kærlighed og omsorg, som de har brug for.

Gennem hiv og aids programmet støttes i alt 176 børn med skolegang, og de mest sårbare modtager mad og basale hjælpemidler hver måned. Jeg bruger blandet andet meget af min tid på at arrangere retreats og camps for disse børn i fællesskab med lokale medarbejdere.

Vores mål er, at børnene møder andre, der er i en lignende situation som deres egen, og at de derved erfarer, at de ikke er alene. Derudover ønsker vi at danne rammen om nogle sjove, gode og frisættende dage, hvor vi blot kan lege, spise tre måltider om dagen og slik i lange baner (hvilket de er meget oppe at køre over :-)) og snakke om relevante emner såsom børnerettigheder, adfærd og hiv og aids. Alt i alt afholder vi tre retreats og to store camps for de penge, som er blevet samlet ind til vores arbejde.

De sidste to weekender har vi afholdt to retreats. Det var virkelig nogle dejlige dage, og børnene nød (for én gang skyld) at være i fokus. Og der blev sagt flere søde ting såsom ”Jeg vil ønske, at jeg får lov til at opleve sådan en dag igen.”, ”Det har været fedt at møde børn, som har det lige som mig. Jeg håber, vi kan mødes igen.”, ”Jeg vil ikke hjem endnu, må jeg ikke nok blive?”.

Jeg har virkelig erfaret, at der ikke skal det helt store set-up til, for at gøre noget for mennesker, og særligt for disse børn, som ikke er vant til at vokse afsætter meget tid til dem. Nogen gange handler det blot om at give sin næste opmærksomhed ved at have tid at hoppe i sjippetov med pigerne, lave en hvem-kan-løbe-hurtigst-konkurrence med drengene eller blot give et knus og et smil til hende, der er trist.

Og sådan har jeg det jo egentlig også selv – der er da ikke noget så rart som at føle, at dem omkring mig ser mig. Derfor vil jeg gerne opmuntre mig selv og dig som læser til at overveje, hvem du mon kan være særligt opmærksom på i dag?  

Til slut skal jeg bringe en stor og hjertelig TAK – fra børnene, deres caretakers og medarbejderne i hiv og aids arbejdet – til alle jer der har støttet projektet og gjort dette muligt.

Hvis du, som jeg, tror på, at der er kraft og magt i bøn, så må du meget gerne bede for børnene og deres fremtid, som af og til kan synes svær at se positiv på. 

NB: Hvis du kunne tænke dig at støtte disse skønne børn med skolegang og mad til de mest sårbare, kan gøre det ved at klikke på dette link: /stoet-nu/onlinedonation/ og vælg projektet ”Børn fortjener en god skole”.

Guds fred,
Nanna 

Del denne side

Nanna og Daniel Rindom Vad

Praktikant og volontør i Liberia, august 2017 - januar 2018

Seneste tags

Seneste kategorier