Glemmer vi relationen i vores jagt på at effektivisere alt?

Jeg prøver at gøre mig umage. Jeg vil gerne være effektiv og lave mine ting ordenligt. Sådan er jeg opdraget. Ved at bo i Liberia har jeg dog erfaret, at denne tankegang og opdragelse ikke er universel. Her er relationen vigtigere end effektiviteten, og måske kan jeg lære lidt af det? 

Hverdagen er godt i gang her i Liberia. Jeg arbejder med en del forskellige håndværksmæssig ting sammen med nogle af de lokale fra Den Lutherske Kirke. 

Før vi tog afsted havde jeg gjort mig en masse tanker om, hvordan jeg gerne ville arbejde, lære fra mig og komme med nye inputs til det liberianske folk. Jeg synes, at jeg prøvede at tænke meget på at være ydmyg og ikke bare komme til Liberia med attituden ”Nu skal jeg lære dem, hvordan tingene fungerer”. Jeg var godt klar over, at det at arbejde i Danmark vs. Liberia er to vidt forskellige ting.  

Dette fik jeg også hurtig bekræftet, da vi ankom. Flere af bygningerne på compounden var slet ikke holdt ved lige, og der lå ting og flød i stort set hvert hjørne. Og det første der slog mig var ”Det dér, dét skal fixes”. Og den tanke slog mig flere gange, uden at jeg overvejede, hvad de lokale mon egentlig selv havde brug for.

Som dansker er jeg vant til hele tiden at tænke på effektivitet. Det kender du sikkert også til? Jeg er dog blevet den erfaring rigere, at dét at vokse op i Danmark ikke er det samme som at vokse op i Liberia. Den kultur vi vokser op i præger også vores måde at agere og tænke på.

Liberia er en meget mere relationel kultur end Danmark. Det betyder blandt andet, at man ikke kan begynde at arbejde sammen i en professionel relation, før man har den følelsesmæssige relation på plads. Dette resulterer blandt andet i, at der skal drikkes flere kopper kaffe på byggemarkedet, før man får udleveret sine varer, eller der skal tages en snak om hvordan ens familie har det, før man kan trække arbejdshandskerne på. I starten stressede det mig helt vildt, og jeg fik faktisk dårlig samvittighed over at sidde og drikke kaffe og snakke om familie, venner eller biler i min arbejdstid. Men hvor er det også befriende – at møde mennesker hver dag, der virkelig gerne lære mig at kende og som bekymrer sig for mig og spørger ind.

Og hvem siger at dansk kultur er den rigtige kultur? Der er i hvert fald flere ting, som jeg kan lære fra liberianerne. Det at se sin kollega, kvinden bag disken eller drengen på gaden – det vil jeg forsøge at tage med mig hjem. Jeg mener dog ikke, at man kan glemme effektiviteten og udelukkende fokusere på relationen (hvilket af og til sker her i Liberia) :-). Men hvis vi havde en bedre balance mellem de to poler, så tror jeg, at vi ville have en langt bedre arbejdskultur.

Det var lidt tanker om hvordan det er at komme til en fremmed kultur. Jeg håber, at I kan bruge det!

Guds fred,
Daniel 

Del denne side

Nanna og Daniel Rindom Vad

Praktikant og volontør i Liberia, august 2017 - januar 2018

Seneste tags

Seneste kategorier