En skopudser helt efter bogen

Efter at have afleveret børn i skolen gjorde vi holdt ved en café og tog os tid til en Macchiato i morgensolen. Tine skulle bagefter på Nordic og jeg skulle til møde inde på Synoden. Som det ofte sker kom der en skopudser hen og spurgte om mine sko ikke skulle pudses og det var da en god idé.

Da jeg på det seneste har læst en del om urbanisering og hvordan det foregår, tog jeg en snak med den unge knægt for at se, om det jeg har læst nu også passer med virkeligheden. Drengen hed Nahum og var fra Wolaita, som ligger omkring 200 km syd for Addis. Broderen havde været hjemme til Meskel (fejringen af at Jesu kors faldt ned i Etiopien) i september og så var Nahum taget med til Addis og var blevet oplært i at pudse sko af broren. Nu går Nahum i skole om aftenen og tjener penge om dagen.

Alle oplysningerne stemmer præcis med, hvad jeg havde læst mig til. At hans storebror tager hjem til Meskel er meget vigtigt for familien og især for moderen, for hvem det er en nedværdigelse, hvis hun ikke kan samle familien til festmåltid. Broderen vil endda risikere at blive forbandet af moderen, hvis han ikke møder op. At familien ved broderens besøg beslutter, at den næste søn også skal til storbyen er også lige efter bogen. Urbanisering er en familiestrategi for overlevelse. Livet på landet er svært og udsigterne få, men at sende ”spydspidser” ind i byen gør at familiens fremtid sikres, hvis de klarer sig i storbyen. For Nahum så det ud til at gå ok, da broderen allerede havde etableret sig og endda var i gang med uddannelse.

En del af familiestrategien er også at drengene skal sørge for at tage mere skolegang på et så højt niveau som muligt. Nahum har ikke tid om dagen, men han har tid om aftenen, så det er meget lange arbejdsdage for en dreng som ham. Jeg spurgte ikke til det, men jeg er sikker på, at han ligger penge til side og at han næste år til Meskel vil have penge med hjem til at familien kan købe en ged, en ko eller andet vigtigt. Det er også en del af overlevelsesstrategien, at drengene løbende skal sende penge hjem, så familien på landet kan opretholde livet.

Det er ikke alle børn, som tager til byen med familiens opbakning, men de flygter af ren og skær nødvendighed. Så forsøger de så godt de kan at overleve i byen og får de succes kommer de tilbage til landsbyen og bliver fejret som helte. Lykkedes det derimod ikke, så er der ingen hjælp at hente nogen steder fra, da ydmygelsen ved at tage tilbage til familien vil være enorm og at de også risikerer at blive stødt bort.

Havde Nahum været en pige var mulighederne væsentlig færre. Piger kan ikke bare tage løsarbejde i byen, men skal tages ind i et hjem, hvor der er brug for, at de gør huslige pligter. Alternativet for en pige er prostitution, men prostitution blokerer for andre fremtidsmuligheder og graviditet samt mulige kønssygdomme gør livet svært

For arbejdet, billedet og vores snak fik Nahum 30 birr, som ret beset var 28 birr for meget, men det var stadig mindre end en tikrone for mig. Han smilte stort og tænkte helt sikkert, at jeg var en mærkelig fyr. Vi sagde hej og mine sko skinnede i morgensolen.

Anders
7. november 2014

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier