Et er at hun går gennem vores have

Vi sidder alle tre på hug ude i haven og kigger på Eli, som spiser af tomaterne. Den bevæger sig langsomt og tager store mundfulde.

Oppe fra seminariet kommer en kvinde med hendes datter. ”Far, far, er det Edidia?” spørger Vicki med håb i stemmen. Nej, datteren er ikke Hannahs pige, Edidia. Jeg kender ikke kvinden, men jeg har set hende flere gange. Hun er servitrice på seminariecaféen, men ældre end de andre servitricer. Jeg har et par gange tænkt på, om ikke hun var for gammel til det arbejde. Om hun har børn. Om hun har råd til at forsørge dem ved at arbejde på caféen. Hun smiler ikke, når hun tager mod min bestilling. For tit forsømmer jeg at hilse grundigt nok, tror jeg. Det må jeg blive bedre til.

Mon de kommer over og snakker med Eli? Nej, de går over i vores have mellem vores og naboens hus. Vi går ind igen.

Vi er vant til det. Der er ikke så mange, som gør det efter hegnet blev sat op. Vores Hill Billy fence som Annie kalder det. Så griner vi. Vagterne kommer dagligt og vi forstår stadig ikke helt, hvorfor de ikke går på stien rundt om vores huse. De mener vel, at de skal gennem haven for at passe på os eller også er det bare gammel vane. De stirrer ikke på os. Vi vinker bare eller nikker, udveksler måske nogle korte hilsner og så går de videre. Men også andre går gennem vores have, men vi gør ikke rigtig noget ved det. Vi havde besluttet at tale med Azeb om det, men det har vi ikke gjort alligevel.

Brændet

Jeg rydder morgenmaden af bordet og Vicki og Storm leger med togbanen. De skændes ikke lige nu, men leger med hver deres. Jeg ser igen kvinden og datteren. De går lige forbi vores vinduer med favnen fuld af træ. Store stykker træ. Hvorfor går de med vores brænde? Jeg har bedt gartneren gemme træ, så vi har brænde til regntiden. Det er altså for groft. Jeg kan mærke det i maven. Forstår de ikke, at de går rundt i vores have? ”Møn seratz?” kan jeg spørge, hvis jeg stormer ud til hende. Og så vil hun sige noget til mig, som jeg ikke forstår det hele af. Så vil jeg, med de gloser jeg nu har, gøre hende begribeligt at træet er til vores pejs. Pege på skorstenen. Nej, jeg lader være. Det bliver pinligt for hende og helt sikkert for mig. Men det er for meget. Siger jeg ikke noget nu, så henter hun resten af brændet en anden dag. Et er, at hun går gennem vores have, noget andet er, at hun tager vores brænde. Møn seratz, lady?!?

Roligt bevæger de sig op af skrænten mellem træerne. Det må være tungt for pigen. Det er for sent at gøre noget. Storm skubber til Vicki og hun skriger. Skal jeg spørge Azeb, hvad de bruger brændet til? Går det udover kvinden, hvis jeg nævner det? Jeg kan ikke udtrykke mig, så jeg bliver forstået. End ikke på engelsk forstår de helt, hvad jeg siger. Azeb vil ikke kunne forstå, at jeg ikke er gal, men at jeg undrer mig.

Skidt med det brænde. Jeg behøver ikke spare de penge. Jeg køber selv brænde, når vi når til regntiden. Det kan ikke koste så meget. Langsomt går de ind mellem bygningerne ovenfor skrænten. Man kan da ikke stoppe en mor og hendes pige, når de samler brænde.

Anders
1. maj 2013

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier