GIV: 4-dimensionel givertjeneste (4 af 7)

Nogle spørger: Hvad skal jeg give til? Det bedste svar jeg kender er: Følg dit hjerte og din hjerne!

Givertjeneste

Det er godt at have hjertet med i overvejelserne. Følger du dit hjerte, så vil du også glæde dig over at se dine penge i andres hænder.

Men det er også vigtigt, at have din hjerne med. Billeder af sultne børn i Afrika kan få enhver til at give, men det er bare ikke sikkert, at det netop er der dine penge gør mest gavn. Det siges, at det er et absolut ”no go” at samle ind til NGO-medarbejderes lønninger i Danmark, men disse hårdtarbejdende folk gør ofte en meget større forskel end den ged du købte sidste år.

Givertjeneste i fire retninger

Ønsker du at nå bredt rundt, så gør din givertjeneste 4-dimensionel.

1: Giv lokalt. Giv til en lokal kirke, menighed, et lokalt godgørende formål eller lokal missionsarbejde. Giv til noget du kan følge i din dagligdag og hvor du måske selv kan yde en indsats.

2: Giv nationalt: Giv til en større organisation, som arbejder bredt i Danmark. Det kan være alt fra Indre Mission, Røde kors, Retten til liv eller hvem du finder bedst. De landsdækkende organisationer har brug for penge og oftest er det deres indsats, som i særlig grad betyder en forskel.

3: Giv internationalt: Skyd dine penge i et godt internationalt missionsselskab, som f.eks. Dansk Ethioper Mission*, eller en vigtig NGO. Hav udsyn og vær trofast. Internationalt arbejde tager tid!

4: Giv til de fattige: De fattige, eller dem som lider stor nød, er vigtige at have for øje! Og oftest meget tættere på end du tror. Prøv bare at spørge på det lokale socialkontor.

Anders
9. april 2013

*Promissio hed Dansk Ethioper Mission før den 15. maj 2014.

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier