GIV: Giv til os (7 af 7)

I gamle dage havde missionsselskaberne dette mundheld: ”Vi har altid råd til at ansætte en ny missionær, fordi hver ny missionær tager sit bagland med og de kan dække udsendelsen gennem givertjeneste”.
Sådan er det ikke helt længere

Det er de færreste selskaber, som kan fortælle, at økonomien er båret af nye givere eller nye missionærers bagland. Derimod er det ældre givere og testamentariske gaver, som bærer missionsarbejdet. Kan det være rigtigt? Reelt betyder det jo at missionsarbejdet på sigt degenererer.

Vi har et mål
Vi vil rigtig gerne om bare halvdelen af vores udsendelsen kan blive båret af nye givere. Derfor vil vi appellere til at mange bærer med og giver til netop vores udsendelse. Det er en af flere årsager til, at vi har denne blog. Vi ønsker at fortælle om vores udsendelse i håb om, at flere får hjerte for vores udsendelse og mission i Etiopien.
Der er mulighed for at støtte vores udsendelse her.  Vælg enten et et enkelt beløb eller et fast månedligt beløb.

Dette indlæg er nummer syv ud af syv indlæg om givertjeneste. I denne uge er der hver dag blevet bragt et nyt indlæg. Formålet er at udfordre til givertjeneste. Givertjeneste er en intern kirkelig betegnelse for at give af sine penge til godgørende, kirkelige og kristelige formål.

Måske du efter læsning af flere indlæg i denne uge sidder med en dårlig smag i munden og tænker: ”Nu har de skrevet så meget om givertjeneste og så var det kun med den bagtanke at henvise til sig selv!” Den anklage er vi helt på det rene med og forstår den godt. Vi håber dog, at læserne, det til trods, er blevet skubbet til at reflektere over egen givertjeneste. Som vi skriver, er vores hensigt at udfordre til givertjeneste generelt, men ser naturligvis gerne at nogle vælger lige netop Dansk Ethioper Mission*.

Anders
12. april 2013

* Promissio hed Dansk Etioper Mission før den 15. maj 2014.

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier