GIV: Skal jeg give til at andre bliver kristne? (3 af 7)

”Ja da!” svarer jeg.
”Hvorfor skal jeg dog det?” spørger du.

Givertjeneste

”Fordi det er den måde dine penge bliver brugt bedst!” påstår jeg og forsætter:

”Lad mig give et eksempel: Jeg var til åbningen af en ny kirkebygning 50 km fra Addis Ababa. 15 år tidligere havde Mekane Yesus Kirken i Kotebe, forstad til Addis Ababa, sendt en evangelist til landsbyen. Området var da præget af oprindelig religion, hvor medicinmanden havde stor magt og hvor der til stadighed blev sendt køer op på et af bjergene, som ofring til områdets ”bjerggud”. Siden kirken kom til området har der været en kolossal udvikling. Menigheden består nu af 150 medlemmer. Området har fået elektricitet, der er gravet en brønd, en lokal skole er oprettet og endda også en dagklinik til hjælp for syge. Med kirken kommer ikke kun en præst, der prædiker om søndagen, men også vilje til forandring og folk der begynder at råbe op og handle. Som de sagde derude: Lyset kom til vores område og så måtte mørket trække sig tilbage. Så giv dine penge til at mennesker bliver kristne – det skaber åndelig forandring, mennesker i frihed fra trælbindende og død religiøsitet, men oftest også meget mere end det!”

”Jamen al den udvikling kan der vel også komme uden Kirken skal blande sig”, tænker du.

”NGO’erne borer nye brønde (+ meget mere) og det er rigtig fint, men skal de holde brønden kørende er den bedste samarbejdspartner den lokale kirke, for ingen andre magter at være til stede lokalt!” tænker jeg.

Og så er der vist lagt op til diskussion… 

Anders
8. april 2013

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier