GIV: Ved dine børn hvad du giver? (2 af 7)

Der er ikke mange tabuer tilbage, men ét tabu lever i bedste velgående: Vi taler ikke med hinanden om givertjeneste. Endda heller ikke med vores børn – og netop det er en stor fejl.

Givertjeneste

Jesus formaner til ikke at blæse fanfare, når vi giver almisse, og givertjeneste er naturligvis en privatsag. Men bliver givertjeneste et tabu, som vi ikke tør tale personligt om, så går meget tabt. Hvem kender du, som er god til at give? Har du selv fået lært at give?
Når vi giver vores penge til andre, så kan vi have følelsen af at tabe kontrol. Vi tænker: ”Får jeg ikke selv brug for disse penge? Kan jeg undvære dem? Nej, jeg må hellere lade være og vente til jeg har mere at give af!” Skal vi ud over disse svære spørgsmål, så er det godt med gode forbilleder, som er kommet ud over denne hurdle. Mennesker, som har oplevet de mange velsignelser, der typisk følger med en givertjeneste* og som kan lære dig at give.

Spørg dit barn

Spørg en fortrolig ven, hvad han giver og hvordan han har det med det. Og har du familie, så spørg dem, hvor meget de synes I skal give. Kristian på 6 år har helt sikkert en holdning til det og Emilie på 15 år skal snart selv lære at give. Det bedste sted at lære om at give er i familien og her kan vi tale frit uden at blæse fanfare. Er vi åbne om givertjeneste, så skaber det samtale og refleksion.

-o-O-o-

* Givertjeneste er en intern kirkelig betegnelse for at give af sine penge til godgørende, kirkelige og kristelige formål.

Anders
7. april 2013

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier