Hold fast hvor er jeg dog tålmodig!

Gutterne hjemme i Danmark havde ikke ret, da de mobbede mig og sagde, at jeg da slet ikke var tålmodig nok til at bo i Etiopien. De tog 100 % fejl.  Lad mig forklare.  

Forleden konstaterede Tine at dækslet til dieseltanken på Defenderen, vores Landrover 4WD, var væk og jeg bad Getachew, Promissios assistent og driver, om at køre ud i byen og skaffe en ny. Da han kom tilbage med uforrettet sag måtte jeg jo til at tænke mig om og det slog mig, at det måske faktisk var henne ved Jitebaberut-tanken, at jeg havde glemt den. Og så kørte Getachew derhen. Noget tid senere ringede han: ”Come to Jitebaberut, you have to come!”. Mig: Why? Getachew: “They have the fuel-cap, but will not give it to me, because I’m in the wrong car!” Mig: “Show them that you have the key to it, try the key!”. Getachew: “No, that’s not enough! You have to come”. Mig: “Ishi ishi, tomorrow I’ll come!”

Er jeg ikke bare tålmodig? Kun et enkelt modargument og så giver jeg mig med det samme og indvilliger i at komme.  I situationen går det slet ikke gennem mit hoved, at jeg kunne blive gal over denne manglende samarbejdsvilje. De står med beviset (nøglen) for at dækslet er vores, men jeg brokker mig ikke. Jeg ved, at når det for dem logisk, at bilen skal komme, så er der ikke noget at gøre. Jeg blev ikke sur, ikke gal, ikke vranten, men jeg accepterede det som for mig var ulogisk. Så: Hold fast hvor er jeg dog tålmodig!

Hvis ret skal være ret, så burde jeg nok tilføje et ”blevet”, som i ”hvor er jeg dog blevet tålmodig!”. For gutterne derhjemme var jo ikke helt galt på den og det har taget lidt tid at lære at navigere klogt i hverdagen her.

Denne type af hændelser er en del af hverdagen i Etiopien. Hvad der for mig er dybt ulogisk er for etiopierne den eneste mulige vej og enten kan jeg acceptere eller hidse mig op, hvilket intet godt fører med sig. Det mærkelige er, at jeg på sin vis har det godt med det. Jeg smiler måske nok lidt, men de mange gange, hvor noget gør, at jeg må bruge mere tid på en ting er blot blevet en del af hverdagen. Uvægerligt forandres jeg af etiopisk kultur og fra tid til anden ser jeg disse små tegn på, at jeg reagerer anderledes end min danske kodning vil have mig til at gøre. Dermed dog ikke sagt, at jeg ikke stadig ender med at handle uhensigtsmæssigt i forskellige situationer.

Men det mest beundringsværdige er dog alligevel Getachews handlemåde. Tænk sig, at jeg store klaptorsk først sender ham ud i byen, han farter rundt, parkerer bilen, går ind og spørger, fra butik til butik og fik intet ud af det. Og da han så kom tilbage, så fik jeg, chefen, endelig tænkt mig om og indså, at dækslet måske kunne være henne ved Jitebaberut, hvor han så finder den. Men Getachew er bare glad, fordi vi har fundet dækslet, dagens arbejde er jo gjort og der kommer ikke det mindste kny fra ham over at jeg, klaptorsken, sendte ham rundt i byen til ingen verdens nytte.  Se, det er tålmodighed på et virkelig højt plan!

Af missionær Anders Møberg

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier