Hvad jeg har gang i!

Læs om aflyste møder, om at nå sine mål i etiopisk kultur, effective preaching, Mr. Bean, et kommende Urban Youth Ministry Network og om hvordan jeg øver mig i ikke at opføre mig, som om jeg har travlt.

Med dette blogindlæg håber jeg at give et indtryk af, hvad jeg pt. bruger min tid på og dermed, hvad det for mig vil sige at være missionær.

Lørdag

Vi stod op da vi vågnede, hvilket vil sige ved syv tiden. Det var lørdag og vi skulle ikke meget, så der var dejligt god tid. Hen på formiddagen stjal jeg mig til to timer ved computeren og forberedte min prædiken til søndag morgen i ILC, The International Lutheran Congregation of the Mekane Yesus, Addis Ababa. Om eftermiddagen ville vi på en legeplads med ungerne, men lige da vi skulle i bilen begyndte regnen. Vi er i den spæde begyndelse af regntiden, så vi har endnu ikke vænnet os til, at der kan komme regn. Vi så Free Willy på DVD om aftenen.

Søndag

Jeg stod op kl 5.00 for at færdiggøre min prædiken. Her efter påske fylder opstandelsesteksterne og mine to pointer var 1) opstandelsen er en historisk begivenhed og 2) opstandelsen er nøglen til forstå bibelen. Normalt tager det mig et par timer søndag morgen at færdiggøre min prædiken, men denne morgen tog det lang tid og jeg måtte nørkle noget før jeg var færdig.

Søndag eftermiddag blev rigtig hyggelig. Vi havde danske Birgitte med hjem fra kirke og vi hørte nyt om hendes liv og studier i Addis. Jeg fik også mulighed for 1½ times tennis med Ruben på ICS, børnenes skole. Vi fandt to bolde bag ved banen, så nu har vi syv.

Der var ikke mere mad i huset, så vi valgte at gå på sprogskolecaféen og spiste injerra og shiro med diverse grøntsagswot’er.

Mandag

Jeg stod op 5.45. Lavede te og kaffe og vækkede Tine. Jeg afsluttede min læsning af 1. Peters bog.

Mandag var en rød dag, hvilket er betegnelsen for nationale fridage i Etiopien. Denne gang vist en helgenfejring. Så vi tog den med ro, da ingen af vores etiopiske medarbejdere skulle møde på arbejde og børnene også havde fri fra skole. Jeg ordnede ting på kontoret og besvarede mails. Fik også læste et par sider min bog ”Games of Thrones”, som jeg er noget optaget af for tiden. Ren underholdning.

Tine var i forrige uge endelig blevet kontaktet af en af lægerne bag det kommende Nordic Clinic og skulle ud og se det sted hospitalet skal etableres. Og da hun kom hjem var hun høj! De havde planlagt, hvor hendes kontor skal være. De havde meget konkrete tanker om, hvad de kan bruge hendes kompetencer til. Så efter at have ventet noget nær et halvt år, så bliver hun tilbudt at være med til etableringen af en ny akutafdeling i Addis Ababa. WOW!

Kl 14 kom Qes Worku, ungdomskoordinator fra Central Ethiopian Synod, på besøg til et aftalt møde. Qes betyder pastor på Amharisk. Han kom sammen med hans kone og barn. De havde været til et arrangement tæt på Mekanisa, så familien kom lige med. Det betød, at Tine pludselig også skulle deltage og hun snakkede med konen imens jeg forsøgte at fortælle Worku om planerne for Urban Youth Ministry Network. Worku er en vigtiginteressent i ungdomsarbejdet og jeg håber han bakker op, når vi når frem til lancering. Jeg har også fået den idé at lave en theological debategroup sammen med evangelister fra synoden og vil også gerne have Worku med. Han beder nu over idéen.

Hushjælpen havde jo stadig fri, så der var stadig ingen mad i huset, hvilket betød at vi igen gik ud. Om aftenen fik jeg færdiggjort vores nyhedsmail til venner derhjemme.

Tirsdag

Igen op 5.45, kaffe, the, bibler, bøger, bønnebog og en rolig stille måde at begynde vores dag på før ungerne vågnede hen mod kl 7 Jeg kørte ungerne på ICS og tog videre til Head Office. Jeg er på Mekane Yesus Kirkens Head Office hver tirsdag og deltager i ugemødet på Department of Children & Youth Ministry, men Tsegahun, the department director og min etiopiske chef, var til Lexo. En ven af familien var død og kulturen er, at man tager dagen fri og møder op og er sammen med de efterladte. Vi skulle have arbejdet med programmet for en ungdomscamp i Addis for ungdomsledere. Invitationerne skal også snart sendes ud, når der nu faktisk kun er seks uger til. Planlægning her er ikke det samme, som i Danmark, hvor vi sender programmer ud et halvt år før. Apropos planlægning så havde jeg og mine svenske kollegaer, Jonas og Viktoria, møde med Wondimu fra International Mission Society. Wondimu vil mobilisere 2000 unge i Addis, give dem engagement for international mission og udruste dem til at tage ud til menigheder over hele Etiopien og fortælle om mission og IMS. Svenskerne og jeg synes det var spændende, men rationalistiske nordeuropæere som os tænker altså med det samme: ”Kan man forberede så stor en samling på 2½ måned, når man hverken har et sted de skal overnatte eller økonomi for arrangementet?” Men jeg vil virkelig gerne blive overrasket og Wondimu sagde til mig: ”Vi skaber bevægelse ikke gode velfungerende projekter”.

Efter mødet spiste vi frokost sammen, Injerra naturligvis og det var hyggeligt. Wondimu mødte vi på All Nations og det er altid hyggeligt at være sammen med ham. Han og Tsige kommer til frokost på søndag.

Jeg kom hjem hen på eftermiddagen og havde tid med Tine og ungerne. Liv og Ruben lavede lektier. Lidt mærkeligt efter 3 måneder med volontører at skulle i gang med at yde lektiehjælp igen og det var ikke uden modstand, at Liv blev overtalt til også at skrive dansk. ”Hvorfor skal vi det? Jeg troede vi havde fri fra dansk nu, hvor vi ikke har Sørine og Marita!” argumenterede hun. Vi havde en stille aften og gik tidligt i seng.

Onsdag

Samme tidlige morgenprocedure. Jeg er begyndt at læse Josvas bog. Tine afleverede de store unger på ICS og fortsatte til Shoa Fitnesscenter. Morgener som denne hygger Storm og jeg. Vi finder de store perleplader frem og jeg finder de farver perler han vil have. Han kan endda lave mønster.  Jeg får læst lidt bog eller kristelige blade fra Danmark og vi småsludrer. Kl. 8.30 kom Hannah, Storms etiopiske barnepige, og jeg gik på præsteseminariet for at undervise. Jeg underviser i Effective Preaching for bachelor second year students. De har ikke lærere nok på seminariet og da the Assistant Dean hørte, at jeg har en master i teologi spurgte han mig. Det har været sjovt at undervise og jeg har lært meget af mødet med etiopiske teologistuderende. Jeg er træt, når jeg har undervist 3 lektioner, så hjemme fandt jeg en god stol og læste i min bog. Jeg har ikke travlt i min hverdag og jeg øver mig i ikke at opføre mig, som om jeg har travlt. Så hushjælpen må finde sig i at finde mig med en bog midt på dagen. Den slags gjorde jeg ikke i Danmark.

Tine havde bedt hushjælpen lave Injerra til frokost og det smagte hammergodt. Forskellige grøntsagswot’er og en rød wot med oksekød.

Om eftermiddagen skypede jeg med Jakob Swartz, missionssekretær i DEM (snart Promissio). Det var godt at vende stort og småt. Bagefter sendte jeg en sms til to unge gutter, Waktola og Adisu, som jeg ind i mellem hygger med. Senere mødte jeg dem på seminariet og de var helt op at køre, for de havde lige talt om mig, da de fem minutter efter fik min sms. Jeg inviterede dem på aftensmad, da vi altid har meget mad til overs fra frokosten, når hushjælpen har lavet injerra. På vejen hjem fra seminariet gik jeg forbi Ato Mulugeta, director på sprogskolen, som havde lovet at fortælle nyt om Danmark. Han havde talt på DEM’s årsmøde. Mulugeta og jeg har altid meget at tale om og han er en af dem som for alvor lærer mig at forstå etiopisk kultur.  Vi snakkede 1½ time.

Da jeg kom hjem havde Tine også inviteret tysk/finske Ina til aftensmad. Hun har boet noget tid i gæstehuset og har været i Etiopien i et halvt år. Nu er hun taget hjem og skal giftes om to måneder. Sådan er der mange relationer som er gode, men som ikke varer længe.

Adisu er politisk aktiv og han fortalte indgående om Oromo’ernes opstand i de seneste uger. Han mener, at der bliver demonstrationer frem imod parlamentsvalget i maj 2015. Det blev en god aften. Vi er ved at lære at vi skal spørge Etioperne om, hvad der sker i landet, for vi hører det ikke automatisk selv, når vi ikke selv kan følge dagspressen.

Torsdag

Samme tidlige morgenprocedure, men denne morgen vågnede Vicki også og sad ved Tine og gassede. Det var hyggeligt.

Siden jeg ikke kunne få et møde med Tsegahun i tirsdags havde jeg aftalt et møde med ham på Head Office torsdag formiddag. Da jeg kom derind var han der ikke, fordi han var taget på Ghanas ambassade for at få visa til en rejse til Ghana. Jeg ventede nogle timer og arbejdede med forskelligt, men opgav og tog hjem efter at have spist Injerra med de gode svenskere igen. Fik senere en sms fra ham om at mødes fredag i stedet. På vejen hjem ringede jeg til Nati, frivillig i Mekane Yesus og med til at opbygge Urban Youth Ministry Network i Addis Ababa, men han var optaget og vi aftalte at spise frokost fredag. Fik for resten også købt en fødselsdagsgave til Tine.

Torsdag eftermiddag tog Tine igen ud til det kommende Nordic Clinic og var med til at idéudvikle på indretningen af stedet sammen med forskellige involverede normænd. Jeg hentede ungerne på ICS, så på Ruben spille fodbold og tog hjem og spiste den mad vores hushjælp havde forberedt til os. Om aftenen så vi Mr. Bean på DVD, fordi Liv mente, at Bean er den mest komiske hun kender. Ruben skraldgrinede i tre kvarter, men Bean er for Vicki så pinlig, at det går hende på nerverne. Hun så kun halvdelen.

Da Tine kom hjem sov ungerne. Hun var glad og oppe at køre over alt det nye hun pludselig er blevet en del af. De havde endda sluttet af med forretningsmiddag, hvilket en dansk sygeplejerske ligesom ikke er vant til. Det blev sent, vi snakkede og hyggede nogle timer.

Fredag

Det er mørkt når vækkeuret ringer kl 5.45, men solen står snart op, den ortodokse præst synger ud fra højttalerne ovre fra den nærmeste ortokirke og vi har tid sammen og hver for sig. Ungerne kom op af sig selv hen ved kl 7 og vi fik travlt med at blive færdige.

Vi havde sammenkaldt alle DEM’s etiopiske ansatte på compounden til møde kl 8.00 og de var der 8.30. Vi har ryddet op på compounden og ryddet ud i gamle møbler, som de ansatte havde skrevet sig op til og så afholdte vi lotteri. Det var sjovt og alt foregik på amharisk. Bagefter grinte vi af os selv og undrede os over, hvordan man med så fattigt et amharisk som vores kan grine og hygge så meget på tværs af kulturer. Vi fik også fortalt at Gondjo, den ene af vagthundene er syg og skal aflives. Stor sorg og to af vagterne tog Tine til side og bad hende om at finde en god afløser.

Hen på formiddagen fik jeg endelig mit møde med Tsegahun, han var endda forberedt og totalt klar til at rykke med de ting jeg har forberedt. Super! Vi laver 4 monthly trainings til efteråret og jeg skulle sparring på projektet og have godkendt datoerne. Bagefter skulle jeg spise injerra med Nati, men han måtte udsætte mødet, så vi aftalte at mødes kl 14 i stedet. Dermed blev min uge med injerra hver dag brudt, for jeg tog hjem og spiste boller i karry i stedet. Vores hushjælp er god til dansk mad efter 20 år med danske missionærer. Havde også god tid til kaffe med Tine, fik 15 minutter med min bog og tog så hen til Nati.  Jeg havde beregnet at komme de obligatoriske mindst 15 minutter for sent. Hvis jeg opfører mig som dansker, så ville jeg komme præcis til tiden, men det ville ikke være fungere, så i min planlægning tænker jeg i, hvordan jeg kan agere etiopisk ellers fungerer det ikke. Han var på lokal injerra-restaurant med en præst, der arbejder med local development i den lokale Mekane Yesus Kirke. Evangeliet med to hænder for fuld udblæsning i et projekt ved navn compassion.

Nati er virkelig en gave fra Gud. Kompetent og målrettet og til nu min bedste hjælp til at komme ind i ungdomsmarbejdet i Addis. Jeg lærer rigtig meget af ham. Vi fik igen drøftet planerne om Urban Youth MInistry Network og aftalt at få lavet layout til posters på tirsdag. Og dermed havde jeg faktisk nået målet for min uge! At få planerne godkendt, være sikker på at alle er med ombord og være klar til trykning, så vi kan have tingene klar til synodemøde om 14 dage og præsentere for præster og elders. Jeg trækker lidt i trådene, deler visioner og tanker og håber vi kommer nogle skridt fremad.

Fredag aften indlogerede Jeremy sig i gæstehuset. Han er missionær i Sydetiopien og vores tidligere nabo på Seminariecompounden. Han havde ikke set vestlige mennesker i 4 uger, så han snakkede og fortalte. Han skal snart til USA, hvor Rebecca netop har født deres femte barn og venter på, at han også har mulighed for at komme og holde orlov.

Min uge

Jep, sådan så min uge ud. På mange måder en stille og rolig uge og med masser af tid til relation med folk, som jeg lærer af og som også fra tid til anden spørger mig om, hvad jeg ser og mener. Jeg er mere og mere sikker på, at det er den bedste måde jeg kan bruge mig selv på. Så jeg beder om at Gud vil åbne døre og hjælpe mig ind i mange flere relationer, hvor jeg kan opleve og forstå ungdomsarbejdet og kirken.

Anders
10. maj 2014

Tags

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier