Jeg skal være stærk

I mandags fik jeg mulighed for at få en lang samtale med Netsanet og Senetibeb, et ungt par som om et par dage skal udsendes som missionærer for Mekane Yesus Kirken til det centralafrikanske land, Tchad. Vi talte om missionæridentitet og både det at være Guds barn og det at blive barn igen, når man lander i en ny kultur og skal lære alt forfra. I dag var jeg så til forbønshandling for parret på kirkens hovedkontor og det var stort at være med til at lægge dem over i Guds hånd.

I vores samtale sagde Netsanet (konen): ”We just have to be strong!” og det tror jeg hun har ret i. Hun mente ikke, at de skulle være stærke ved egen kraft, men ved Guds kraft. Når jeg ser på vores udsendelse i sammenligning med deres, så synes jeg lidt at vores kan minde om et ”beskyttet værksted”. Intet galt med det i øvrigt. Det var såmænd hårdt nok for os at lande i Etiopien og finde ind i en tjeneste i Mekane Yesus Kirken og for Tine på Nordic. Men for Netsanet og Senetibeb bliver det i den grad udfordrende. Tchad er et ludfattigt afrikansk land, levebetingelserne generelt hårde, flertallet er muslimer og der er meget få kristne. Hvor Promissio giver os gode og velgennemtænkte arbejdsforhold og god løn, så er vilkårene for de to noget mere udfordrende, fordi International Mission Society i Mekane Yesus Kirken er en forholdsvis ny organisation og har meget få midler at gøre med. Netsanet og Senetibeb må, med deres dreng Hezekiel på 10 mdr., gå i tro på, at Gud tager sig af dem. Sådan er det jo for os alle lige meget hvem og hvor vi er, men menneskeligt set ser det ud til, at der bliver bump på vejen for denne lille familie.  

En strøtanke: Er det ikke sådan, at vi Danmark ville modarbejde denne tanke om, at ”jeg skal være stærk!”? Ville omgivelserne ikke straks gå i gang med at sige noget med: ”Nej, nej, tag det roligt. Vi sørger for tingene. Vi forudser bumpene. Vi skal nok jævne dem ud. Vi ordner det. Og du skal bare se, at det går nok det hele.” Måske tager jeg fejl her og når man peger fingre af andre er der jo som bekendt tre der vender mod én selv. Jeg er blot i tvivl, om vi i dansk kirkelighed er dygtige til at opmuntre hinanden til at være stærke og stå livets og tjenestens udfordringer igennem.    

Jeg tror, at Netsanet og Sene er stærke og kan udholde mange vanskeligheder. De kender Jesus indgående, de har et dagligt liv med Gud i bøn og de kommer fra en kirkelig etiopisk spiritualitet og tradition, hvor de er vant til at ofre eget vellevned for evangeliets skyld. Jeg glæder mig til at følge dem på afstand og i bøn.

Jeg blev bevæget under forbønshandlingen. Sådan en lille mand og hans hustru og så stor en opgave, men med så faste skridt. Da vi sagde farvel og på gensyn måtte vi kigge mod himlen, for kun Gud ved, hvornår vi skal ses igen. Forventeligt er de afsted i mange år og vi er sikkert ikke i Etiopien, når de vender tilbage. Ja, det var lige så nakkehårene rejste sig over, at Gud ved alt og nok skal finde veje for dem og hver af os, hvor end vi er. Vi bliver bare nødt til at være stærke.

Af missionær Anders Møberg

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier