Livstegn

Ja, man kunne nærmest kalde det et livstegn. Sjældent i vores liv er så meget sket på så kort tid. Og aldrig er vi på den måde blevet flået ud af ”vores liv”, altså vores danske liv, og kastet ind i et aldeles fremmed liv, som nu skal til at være vores. Måske kan man ikke sige det sådan, men det opleves sådan.

Hverdag i Afrika

Mange ønskede os en god flyvetur og det fik vi. Storm artede sig vældigt godt. For eksempel sov han 2½ time på flygulvet foran vores fødder. De andre unger var også nogle brave rejsende. Liv og Rubens opgave ved bagageclaim var at holde øje med vores vogne, mens vi voksne kæmpede for at aktivere to meget trætte små unger og finde vores bagage. Det tog en evighed plus en del skrig og skrål før bagagen kom, men vi bestod testen og kom rullende ud med fire vogne læsset med 11 kufferter , fem håndbagage og 4 trætte unger.

Varmen, lugtene og alt det for os anderledes og mærkelige er nu vores liv og skal være det lang tid frem. Vi bliver alle følelsesmæssigt berørte af omvæltningerne, og trætheden, når vi går til ro, er massiv. Ruben har været syg med influenza siden vi ankom, men han er en sej gut og står det igennem uden det mindste kny – høj feber til trods. Liv fik højdesyge i går eftermiddags (Addis ligger i 2200 meters højde), men efter en cola og nogle meter ned af bjerget, så var hun helt klar igen og hyggede sig. De små forstår ikke, hvor stor forandringen er, men i små bidder indser de også, at de begynder noget helt, helt nyt. Det kan være familie, som de spørger efter, men som vi jo ikke skal besøge i morgen.

Lotte Carlsen, netværkskoordinator i DEM*, og familie er rejst i forvejen og har forberedt vores ankomst. Lotte introducerer os til livet i Addis, og vi får super hjælp af hende. Alt lige fra indkøb af inventar til huset, ansættelse af hushjælp og ansøgning om opholdstilladelse styrer hun os sikkert igennem. Der er daglige bump på vejen, men vi er jo i Afrika, så uden det ville vi nærmest være skuffede. Et højdepunkt har været ansættelsen af 2 hushjælpere på halv tid og en barnepige på fuld tid. Tine kunne pludselig se vores hus blive rent, mad og brød opstod i køkkenet, og snart trissede Vicki og Storm rundt med barnepige Hannah. De taler ikke samme sprog, men de kommunikerer ganske fint. Vicki lærte i dag at sige ”amasiganello”, hvilket betyder tak på amharisk. Og ja, tak er der grund til at sende opad, men vi synes nu også vi har en del at bede Gud om hjælp til og nærvær i.

Konklusion: Forandringerne er massive, vi får meget god hjælp, vi er bestemt i live og har det et sted imellem ok og godt, men vi er godt nok trætte.

Anders
3. januar 2013

-o-O-o-

* DEM= Dansk Ethioper Mission som Promissio hed før 15. maj 2014.

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier