Reformationen fejret grundigt

I fredags var vi til Reformation Day Celebration på fodboldbanen på Mekane Yesus Kirkens Seminarium.

Det var tænkt som en social dag, hvor forskellige af kirkens institutioner og partnere skulle mødes og fejre reformationsdagen sammen og afvikle en fodboldturnering imellem hinanden. Mekane Yesus kirken partnere skulle stille med et 11-mandshold og sent på fredag formiddag lykkedes det da også at finde folk nok. Bl.a. stillede vores volontør Eva Mai Andersen op og hun gjorde det super godt som stabil midtbanespiller.

Vi troede vi skulle spille mindst 3-4 kampe, men da vi, som oftest, kom for sent i gang, fordi holdene skulle lige komme, så blev det kun til en kamp for vores vedkommende. Vi spillede mod Kirkens Central Office og vi vandt hele 5-0, så det var jo en skønt. Da der ikke var så meget tid som ventet og fordi Kirkens præsident var nødt til gå, så sluttede dagen forholdsvis brat. Vi fik en pokal for indsatsen overrakt med dertilhørende taler af præsidenten og der blev taget mange billeder. Det var en sjov dag og underholdende eftermiddag i solskin og med mange hujende tilskuere.

Jeg beundrer virkelig Etiopiernes evne til at finde på tiltag og føre dem ud i livet. De planlægger og afvikler ikke på samme måde, som jeg ville gøre, men tingene lykkes på forunderligvis ganske fint alligevel. Etiopierne er super omstillingsparate og tager tingene som de kommer, når planlægningen ikke bliver, som de har tænkt. Det beundrer jeg! Og altid med Gud i centrum, både før og efter. Som præsidenten sagde: ”Jeg har læst meget af Martin Luther og selvom der stadig er meget jeg ikke har læst, så tror nu ikke han har sagt noget om fodbold, men at markere denne dag og være glade sammen det må bestemt være i hans ånd!”

Anders
3. november 2014

Tags

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier