Uden at se sig i bakspejlet

Bilerne i Addis kører ikke vildt. Eller jo nogle bilister gør, de typer findes vel over hele verden, men generelt passer man nogenlunde på hinanden. Man dytter sjældent for at udtrykke aggression, men ofte et lille ”her kommer jeg og er tæt på dig – dyt”.

Alt efter infrastrukturen flyder trafikken også ganske godt og det til trods for at færdselslovgivningen ikke virker specielt omfattende. Trafikken er kendetegnet af en indre logik, som lyder nogenlunde sådan her: ”Er der plads, så kører jeg” eller måske ligefrem: ”Er der plads, så har jeg ret til at udnytte den før andre gør det”.
Specielt chaufførerne i minibusserne, 98% af typen Toyota Hiace årgang midt 90’erne, forstår til fulde at udnytte denne indre logik. Hvad man i Addis ikke kan få sin Toyota Hiace til at gøre er ikke værd at kunne med et sådant køretøj. De snor sig på ekstremt lidt plads, finder altid vej og giver andre bilister den mindste plads eller bare tøver et splitsekund, så er Minibussen kørt. Om der så bare er få meter at vinde, så presser disse trafikkens lykkeriddere sig frem og snart har de vundet flere billængder i køen.

Skuer ret frem

Jeg overvejer om Addis Ababas unge lever efter samme logik, når storbyen åbner sig for dem. Gives der mig en mulighed, så tager jeg den. Får jeg chancen, så er jeg der før andre når det. Mange kommer ude fra landet og søger uddannelse eller arbejde i storbyen. De møder en helt anden verden end den de kender og for nogle åbner mulighederne sig. Internet er deres hjemmebane, som for unge over hele jorden. De kommer i berøring med vestlige værdier og møder stor materialisme, som de kun kan drømme om selv at få del i. Og denne nye verden må de selv finde vej i, for den er lukket for deres forældre.
Det er som om disse unge udelukkende skuer ret frem og uanfægtet tager, hvad de kan. Uden at se sig tilbage. Uden at overveje, hvad der egentlig er godt for dem. Og helt uden at kigge bagud og måske ikke en gang til siden. Det er ellers godt at se i bakspejlet, når man kører.
Nå, men jeg kender jo ikke Addis Ababas unge. Jeg fabulerer blot over, hvad jeg ser på gaden og hører fra andre. Håber mødet med Mekane Yesus Kirkens unge kan udvide mit billede. Mon de er anderledes? Tror det ikke. Det er danske unge sikkert heller ikke. Hvilke lykkeriddere lader muligheden gå, hvis den er der?

Anders 
19. februar 2013

Del denne side

Tine og Anders Møberg

Missionærer i Etiopien

Seneste tags

Seneste kategorier