Først Christian Culture Traveller i Addis Ababa og så informationsopgave i Danmark

Bliv Christian Culture Traveller i Addis Ababa, Etiopien, i tre måneder. Læg en informationsperiode i Danmark oveni - og betal kun 15.400 kr. På den måde sparer du 7.500 kr!

Opholdets formål og indhold

Som Christian Culture Traveller i hovedstaden Addis Ababa kommer du til at:

  • passe missionærers børn
  • være engelsk samtalepartner for teologistuderende på Mekane Yesus kirkens Seminarium.
  • være en del af en lokal ungdomsgruppe på Mekanissa i Mekane Yesus kirken
  • interviewe brugere og ledere i de etiopiske organisationer, som Promissio arbejder sammen med
  • blogge om dit ophold og skrive artikler til Promissios blad, hjemmeside osv.
  • indgå i andre opgaver i Mekane Yesus kirken alt efter interesser, evner og Promissios/kirkens behov.
  • deltage i cirka to ugers kursus i sprog- og kulturindlæring

I din informationsperiode i Danmark efter opholdet i Etiopien kommer du til at:

  • holde fem oplæg på for eksempel efterskoler, i IMU-afdelinger eller til KFS-arrangementer
  • være tre dage hos Internationalt Kristent Center og en dag på Promissios sekretariat

Ansøgerprofil

  • Du er glad for børn.
  • Du er mindst 18 år.
  • Du er selvstændig og ret selvkørende.
  • Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.
  • Du er reflekteret og tryg i din egen identitet som kristen.

Pris

Prisen er 15.400 kr.

Prisen dækker flyrejse, modtagelse og indkvartering i Etiopien, en dags obligatorisk forberedelseskursus i Aarhus samt en obligatorisk efterbearbejdningsdag i Aarhus. Du skal selv sørge for vaccinationer hos egen læge, og du skal selv sørge for kost i Etiopien, ca. 1000 kr. pr. person pr. måned.

Normalprisen for tre måneder som Christian Cuture Traveller uden efterfølgende forpligtelser er 22.900 kr. - så på den måde får du indirekte 7.500 kr. for at holde fem informationsoplæg i Danmark efter opholdet i Etiopien.

Ansøgning

Skriv om din motivation for at ansøge. Fortæl lidt om dig selv og vedlæg dit CV. Sendes på e-mail til: lotte(at)promissio.dk.

Ring og få flere informationer hos: Lotte Carlsen på telefon 7356 1265 eller 7356 1260.
Download ansøgningsskema

Indkvartering

I Promissios gæstehus i Addis Ababa. De to Christian Culture Travellers deler et stort værelse i gæstehuset, som rummer tre værelser, et fælles køkken, en stue og to badeværelser. De to Christian Culture Travellers, som Promissio sender afsted, er derfor enten af samme køn eller gift.

Hvorfor obligatorisk forberedelseskursus og hjemkomstmøde?

Vi ønsker, at du skal vide, hvem Promissio er, at du kender vores mission, og at du kan identificere dig med den. Forberedelseskurset giver dig også et mere konkret billede af dine muligheder i Etiopien. Vi ved også, at når man rejser ud til en fremmed kultur, et fremmed sprog, fremmede mennesker og anderledes temperaturer, bakterier og meget andet, så kan der opstå små personlige kriser. Disse små kriser vil vi gennem en god forberedelse og debriefing hjælpe dig til at vende til nye indsigter og spændende muligheder, så du og dem, du skal være sammen med, får det bedste ud af dit ophold i Etiopien.

Desuden får du selvfølgelig redskaber til at samle informationer i Etiopien og til at kommunikere dem og dine mange oplevelser ud til mennesker i Danmark - både under dit ophold i Addis Ababa og i din informationsperiode bagefter.

Promissio leder efter Christian Culture Travellers til efteråret 2017.

Del denne side
Læs også
Dagens bedeemne

Ethiopian Graduate School of Theology: Teologisk uddannelse på højt niveau i Etiopien