Nyt samarbejde vil inspirere danskeres trosliv

”Når man møder andres tro, bliver éns egen tro spejlet så der bliver mulighed for udvidelse af éns eget gudsbillede! Og det gælder for både danskere og etiopere” siger Lotte Carlsen, netværkskoordinator i Promissio. Sådan et møde mellem danskere og etiopere bliver det muligt at tage del i, når Promissio og Bibellæser-Ringen arrangerer en studierejse til Etiopien den 28. oktober til 6. november 2016. Formålet med rejsen er at deltagerne vil blive både inspireret og udfordret på deres trospraksis og menighedsliv.

”Den praksis, som er med til at holde vores tro levende – altså bøn og bibellæsning, menighedsliv osv – søger vi ofte inspiration til. Og hvad er mere oplagt end at lære af nogen, som har samme trosgrundlag som os, men en anden praksis?” spørger landsleder i Bibellæser-Ringen, Lasse Holmgaard Iversen, som sammen med Lotte Carlsen er rejseleder på turen til Etiopien.

Det nye samarbejde mellem Promissio og Bibellæser-Ringen udspringer af en fælles nød for at bringe inspirationen fra en levende og voksende, luthersk kirke, til en tradition og et land, som lider af åndeligt underskud. ”Vi vil ikke love et 'quick-fix', men vi garanterer, at man får noget med sig hjem fra denne rejse, som man ikke får andre steder. Og man vil også få øjnene op for de ting, hvor vi står stærkere end de etiopiske kristne” fortæller Lasse, og Lotte supplerer: ”Den gensidige og ligeværdige udveksling af erfaringer fra livet som kristne er i højsædet på denne tur”.

Læs mere om turen her.

Ønskes der flere informationer, kan rejselederne kontaktes.
Lotte Carlsen: lotte(at)promissio.dk / 24525021.
Lasse Holmgaard Iversen: lasse(at)blr.dk / 26255788.

12. januar 2016

Del denne side
Læs også
Dagens bedeemne

David Kristoffersen, ungdomsnetværker i PromissioYouth