Traumeheling og forsoning i Liberia

Den lutherske Kirke heler traumer og medvirker til at bevare fred efter borgerkrigen i Liberia.

I 1993 etablerede Den lutherske Kirke i Liberia sit program for traumeheling og forsoning.

Programmet arbejder fortsat med de psykiske problemer hos liberianere som blev udsat for brutalitet og traumer under borgerkrigen i Liberia 1989-2003.

Det overordnede formål er at bidrage til at skabe og bevare fred i Liberia ved at styrke samfundet og civile strukturer. Det gør man blandt andet ved at uddanne nøglepersoner fra lokalsamfund og offentlige institutioner i traumeheling og holder kurser og seminarer om emnet. Programmet henvender sig til alle liberianere som har været berørt af krigen – uden skelen til religion eller etnisk tilhørsforhold, og man fokuserer på behovet for at nå frem til forsoning i stedet for at hænge fast i had og gengældelse.

Pastor Korboi M. Weegie er leder af kirkens program for traumeheling og forsoning, som på engelsk hedder Trauma Healing and Reconciliation Program.

Læs mere på programmets hjemmeside.

Del denne side
Læs også
Dagens bedeemne

Simon Schøler Kristensen, koordinator for international mission