Giv kirken krop

Giv kirken i Liberia dygtige medarbejdere - og giv endnu flere mennesker i Liberia mulighed for at lære Jesus at kende!

Flere og flere mennesker kommer til gudstjenesterne i Den Lutherske Kirke i Liberia, men mange af dem shopper rundt mellem forskellige kirkesamfund. Det fører nemt til vranglære og forvirring, og de kristne har brug for at få undervisning. Kirken mangler veluddannede præster, evangelister og ordinerede diakoner.

Uddanner nye medarbejdere

Kirkens teologiske uddannelsescenter i Totota uddanner evangelister og diakoner.

Uddannelsen er bygget op med fire moduler over to år. Et modul er på ni uger, og resten af tiden er studenterne i praktik i menighederne. Afhængig af hvor mange niveauer den enkelte student tager, får han eller hun en uddannelse som lægmandsleder, evangelist eller ordineret diakon (som i Liberia er en slags hjælpepræst). 

På centeret er der også kurser med efteruddannelse for kirkens præster og hjælpepræster.

Ved meget mere
- Jeg ved meget mere om Bibelen og hvordan jeg skal fortolke den for folk. Jeg ved hvad den lutherske lære går ud på, hvorfor det er vigtigt at blive døbt, og hvad det vil sige at være en kristen. Jeg har også lært hvordan jeg kan arbejde med mennesker og samle dem til et fællesskab i menigheden, siger evangelist Daniel Gertte der er uddannet på centeret i Totota.

Det gør Promissio

Promissio har udsendt missionær cand.theol. Thomas Kofoed Nedergaard til uddannelsescentret i Totota fra december 2017-2021. Han er teologisk konsulent og fast underviser i luthersk teologi. Derudover støtter vi undervisningen på centeret med et årligt tilskud.

I 2017 skal Promissio bruge omkring 100.000 kr. for at støtte teologisk uddannelse i Liberia med:

  • Tilskud til uddannelse af diakoner og evangelister og efteruddannelseskurser for diakoner, evangelister og præster: cirka 116.000 kr.

Sådan kan du være med

Støt uddannelsen af en evangelist eller diakon til kirken i Liberia – og giv

  • kirkens medlemmer et godt fundament i den kristne tro.
  • evangelister viden om hvordan de kan møde mennesker med evangeliet.
  • de kristne opmuntring til at tage ansvar som ledere i menigheden.
  • kirken uddannede diakoner som kan aflaste de få præster.
  • præster en god efteruddannelse.

Støt projektet nu

 

85 procent af din støtte går til uddannelse på centeret i Totota. 15 procent går til Promissios koordinering af projektet.

Mere om projektet

Projekt nr. 7924.
Download projektfolder.
Download QR kode til onlinedonation (smartphone).

Video:
Kort ræsentation af projektet.
Morgensang på centeret i Totota
Undervisning på centeret i Totota

Artikler:
Teologisk uddannelse er nødvendig for en sund og stærk kirke
Forkyndere tanker op

Glad evangelist på kursus
Evelyn vil være præst
Gertte blev en god underviser
Nu vil kvinderne have en uddannelse
Nyt hold er klar til at tjene kirken
Luther lærer os at stå på Skriftens grund 
Undervisningen går i dybden
Thomas vil være præst
Salome vil lære mere 
Tro handler om håb 
Vera er stolt af sit arbejde 
Wesseh så Guds himmel som barn