En hjælpende hånd til kirken

Promissio er med til at sikre kirkens medarbejdere en løn, som de har råd til at leve af.

Det er en stor udfordring, at Mekane Yesus-kirken i Etiopien og Den Lutherske Kirke i Liberia mange steder ikke har råd til at udbetale en løn til deres medarbejdere, som sætter dem i stand til at dække helt basale behov, såsom mad og tøj. Det betyder, at mange medarbejdere finder nyt arbejde uden for kirken, og at arbejdet i kirken svækkes.

Forbedret økonomi

Promissio ønsker at styrke kirkernes arbejde og skabe stabilitet. Derfor giver Promissio en økonomisk håndsrækning, som sætter kirkerne i stand til på sigt at generere øgede indtægter og hvile økonomisk i sig selv. Hjælpen betyder blandt andet, at Wabe Batu-synoden i Etiopien arbejder på at starte små virksomheder, som kan skabe indtjening til kirken, og at øge bevidstheden hos medlemmerne om at give tiende.

Det gør Promissio, Wabe Batu-synoden og Den Lutherske Kirke i Liberia

  • Wabe Batu-synoden arbejder på at starte små virksomheder op, som kan skabe indtjening til kirken.
  • Wabe Batu-synoden arbejder også på at øge medlemmernes bevidsthed om tiende.
  • Den Lutherske Kirke i Liberia tjener samfundet med skoler, hospitaler og sundhedsklinikker.
  • Promissio støtterne projektet med 170.000 kr. i 2018.

Giv en gave til projektet

Giv en engangsgave med kort eller bliv fastgiver til projektet.

Giv med gave med MobilePay til 20848 (skriv projektnummer 7967, adresse og CPR-nummer for fradrag).

Relaterede artikler

”Vi har dårligt nok løn til vores medarbejdere, hvilket medfører stor udskiftning. For eksempel tjente en af vores bibelskolelærer 1800 birr om måneden. Han er flyttet, og nu tjener han 8000. Hvordan skal vi holde på vores medarbejdere? ”

Mude Bati, synodepræsident i Wabe Batu-synoden

Del denne side
Dagens bedeemne

Nanna Rindom Vad, studentermedarbejder