I Etiopien beder de stadig!

Efter omtrent en måned, i dette ikke så fremmede land mere, er vores hverdag nu fastlagt, og selvom det ofte betyder tidligt op om morgenen, så virker denne rutine ikke værst. Her vil jeg fortælle om nogle af de udtryk som jeg har fået ved organisationen WinSoulsForGod. 

Vi begyndte i denne uge rigtigt vores volontørarbejde hos WinSoulsForGod, som overordnet er en organisation som arbejder med folk fra gaden, primært børn. Her brugte vi onsdag på at se Entotoskolen, som er en af WSGs (WinSoulsForGod) to skoler, hvor vi også lynhurtigt fik lov til at undervise lidt engelsk. Torsdag brugte vi på den anden af deres to skoler som lægger i området Gurara, hvor det både blev til engelsk- og hurtigimproviseret matematikundervisning for vores vedkommende. Fælles for de to steder er, udover de velmente racistiske tilråb (noget i retning af ferench) og nok også nogle flere ting, er at lærerne på disse skoler har en enorm autoritet. Selvom det for eleverne nogengange kan blive til et rap over fingrene, så er jeg overbevist om at denne autoritet til lærerne, kommer af at eleverne ved at disse lærere er til for at hjælpe, og er med til at skabe en fremtid for børnene, mere end det er af frygt for at få med den flade. Måske et meget godt billede på hvordan vores forhold til vores himmelske far skal være. At vi må vide at når vi får et rap over fingrene, så er det ikke af ren afstrafning fra vores himmelske far, men for at undgå at der skal ske os noget værre, som fx igen at ende på gaden (også billedligt talt... Dybt Anton, dybt).

I WSG har de hver onsdag morgen et bedemøde på omkring halvanden time, og når man siger bedemøde hernede, så mener man faktisk bedemøde. Der bliver både råbt og skreget, men udover et par mediterende lovsange er denne tid altså tilegnet bøn. De færreste af os hjemme i Danmark ville undvære 1,5 time af vores skønne nattesøvn, for at tilbede en Gud, som endog ikke har den store umiddelbare indflydelse på vores hverdag. Så hvad er det helt de sjove afrikanere laver?
Tjooe, her mener jeg at vi som kristne danskere kan lære enormt meget af disse Etiopiere, for de har for alvor forstået hvilket privelegie bønnen er. Ikke nok med at vi i bønnen kan koncentrere os lidt om Jesus, så har vi i bønnen et direkte talerør til vores far i himlen, hvor vi kan komme med alt, stort og småt, og så har han lovet at han aldrig vil støde os bort. »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.« (Matt. 7,7)

Måske er det dét der skal til for at man hver onsdag vil stå op før den ellers så morgenfriske sol, og starte dagen ud med at lovprise og bede.
Her endnu en af mine yndlingssange, som også kan ses i sammenhæng med bønnen - Dristig nu mit bange hjerte!

                                2. Jeg vil ikke tigge længe
                                    der, hvor intet er at få;
                                magt og ære, gods og penge –
                                sig, hvor langt kan de vel nå!
                                      Da jeg var i sjælenød,
                                    var den hele verden død;
                                     ingen kunne, ingen ville
                                   hjertets dybe jammer stille.

                                4. Jesus, tak, at du tilsteder
                                  mig at komme dig så nær!
                               Du har milde ord, som glæder,
                                  stærke ord, som frelser her.
                                 Bort al synd og sorg og nød,
                                     se, jeg er i Jesu skød!
                                    Det er ære her at ligge,
                                  det er rigdom her at tigge.

-Anton

Del denne side

Anton Kiel Kviesgaard

CCT'er i Etiopien, september-november 2018

Seneste kategorier