Tryksår eller udskrivelse?

I mødet med en ung patient på Phebe Hospital med dårlige fremtidsudsigter, blev jeg konfronteret med spørgsmålet, om jeg tør at gribe ind, når Gud kalder mig til det.

"I kommer til at se nogle ting, som vil være helt imod det, I har lært i Danmark. Og I vil højst sandsynligt få muligheden for at redde liv, hvis I gør det, som I har lært", sagde den amerikanske missionær, nu med 7 års erfaring i Liberia, og kiggede os dybt i øjnene.

Jeg mødte Prince på Phebe Hospital. Prince er en ung dreng på omkring de 20 år. Han lå på en 6-mandsstue, sammen med 3 andre patienter. Prince havde været ude for en ulykke på motorcykel. Mens han kørte, var der en bil, som kørte op bag i ham, hvilket resulterede i at han brækkede ryggen. Nu ligger han på Phebe hospital og har lagt her i snart 3 måneder. Jeg spørger Prince, om det er okay at være her. "Nej", siger han. Han går i 12. klasse og vil meget gerne tilbage for at afslutte skolen.

Efter ulykken er Prince blevet lam fra underlivet og ned. Fordi han ligger så meget ned, har han fået 2 kæmpe tryksår bagpå. Man kan nærmest se helt ind til knoglen. Heldigvis kan Prince ikke mærke det. Sygeplejerskerne kommer én gang dagligt og renser sårene, skifter forbinding og skifter bleen. Efter sygeplejerskerne har gjort dette, lægger Prince sig om på ryggen igen, og sådan vil han formentlig ligge resten af dagen.

Man kan spørge sig selv, hvad Princes fremtidsudsigter er. Det mest sandsynlige er, at sårene vil blive værre og værre, jo flere dage, der går, hvor Prince ligger på ryggen. Man kan frygte, at sårene bliver så slemme, at der vil trænge bakterier fra sårene over i blodet, hvilket vil resultere i blodforgiftning, som er en meget farlig tilstand. Den fremtidsudsigt man kunne ønske sig, er helt sikkert, at Princes sår vil heles, og at han langt om længe kan blive udskrevet og komme tilbage til sin klasse og afslutte skolen.

Som volontør og sygeplejestuderende har min tilgang til arbejdet først og fremmest været, at jeg skulle til Liberia for at observere, lære og med ydmyghed se en anden kultur og et andet sundhedssystem. Jeg er nu flere gange blevet udfordret på, hvad det vil sige at være ydmyg overfor en anden kultur og nye kollegaer. For hvordan skal man reagere, når man er vidne til noget, eller ved at blive lært op i noget, som går stik imod, hvad man tidligere har lært? Og hvad skal man gøre, når man kan se, at fremtidsudsigterne for en ung dreng som Prince ser meget alvorlige ud, hvis ikke der sker en brat ændring i den måde, som tingene foregår på?

Alt for tit tror jeg, at min menneskefrygt og mit konfliktsky sind, får mig til blot at observere en masse ting, som dog undrer mig, men ikke får mig til at gribe ind pga. en undskyldning om, at jeg rummer mennesker, og at jeg jo også vil bevare og vedligeholde den gode relation. Jeg tror, at Gud vil mere. Jeg tror, at Gud ønsker at bruge os hver især, hvor vi end er, til de mennesker som er omkring os. Jeg tror, at vi alle er blevet velsignet med gaver, refleksioner og undringer over observationer, som han ønsker, at vi bruger til noget. Her tror jeg stadig, at ydmygheden kan få plads og måske endda skinne endnu mere i en aktiv handling om at turde træde frem og hjælpe sin næste.

Hvad angår Prince, viste det sig faktisk, at sygeplejerskerne på afdelingen allerede havde gjort ham opmærksom på, at det var essentielt for sårhelingen, at han lagde sig på siderne og ikke på ryggen. Desværre var løsningen lettere sagt end gjort, da Prince bare lå meget bedre på ryggen. Jeg håber alligevel, at der i fremtiden vil være nogle sygeplejersker, som tager kampen op og opmuntrer Prince til at ligge på siderne, så hans sår kan hele.

"I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene." (Matt 5,14-16)

 

Prince er et typisk drengenavn i Liberia, og er her givet patienten for at beskytte hans privatliv.

 

Tags

Del denne side

Betina Lange Bech

Praktikant