At ramme hovedet på sømmet er ikke altid lige til ...

Det er vist på høje tid med en opdatering fra de to tømrere om byggeprocessen her i gæstehuset og missionærboligen i Addis Ababa. Som nævnt i tidligere blog-indlæg, så har vi skiftet tag på begge huse, dette afsluttede vi lige inden jul. Herefter holdte vi nogle fridage, oven i købet med familiebesøg fra DK. Januar måned har vi så brugt på at renovere gæstehuset indvendigt. Der har været mange udfordringer og frustrationer i at gøre alle processer første gang. Vi har sommetider skulle lægge hovederne i blød for at komme til den rette løsning eller finde den rigtige rækkefølge at udføre arbejdet i.

Et eksempel er, at vi ikke har nogen steder at opbevare alle møblerne imens vi renoverer. Vores løsning på dette blev at rydde stuen og så starte med at lave alt færdigt i dette rum. Herefter kunne vi flytte alle møbler fra hele huset ind i stuen og forsejle døren, så det ikke skulle blive støvet, når renoveringen af resten af huset fandt sted.

Male, male, male ...

Største opgave er at skifte lofterne. Det er en reel tømreropgave, så vi føler os lidt på hjemmebane i denne disciplin. Der var dog en del opstartsvanskeligheder. Den første udfordring gik op for os den dag loftpladerne blev leveret, og vi til stor overraskelse fandt ud af, at det var ubehandlede spånplader. Hvilket vi ret hurtigt kunne regne ud ville give os en hel del malerarbejde, før disse plader kunne sættes op som loft.

Heldigvis kom pladerne lang tid før vi skulle bruge dem, og vi fik hurtigt lavet en aftale med vagterne, der er ansat i huset, om at de kunne male pladerne de to første gange. Dette sparede os for mange timer med malerrullen, og vi kunne nøjes med at give pladerne den sidste finish, før de blev sat op, og så en 4. gang maling, når de sad monteret.

Sømpistolen fra en anden planet

Anden udfordring vi stødte ind i ifm. loftet var, da vi begyndte at spørge de lokale ind til, hvad vi skulle bruge til at montere disse plader. Hvortil de svarede med største selvfølgelighed ”hammer and nails” – det kom vi vist nok til at grine af, og da vi efterfølgende spurgte, om det ikke var bedre med skruer – ja, så var det dem, der grinede. Efter lidt research viste det sig, at skruer ikke sådan rigtigt er slået igennem i Etiopien, i hvert fald ikke i en kvalitet hvor vi mente, at det var fedt at montere på den gode side af 400 loftplader med dem.

Efter en del overvejelser, kom vi frem til, at hvis vi havde været i DK, så havde vi brugt en sømpistol. Også startede efterforskningen, men hvem vi end spurgte om de vidste, hvor man kunne få fat på en sømpistol, så kiggede de bare på os, som om vi kom fra en anden planet, og vi stod måske egentligt selv med samme følelse. Efter flere dages forgæves forsøg konstaterede vi, at der ikke er en eneste person i Addis, der nogensinde har set en sømpistol i sit liv. Det lykkes dog at finde frem til en lille fortovsforretning, der havde intet mindre end tre kompressorer, som de udlejede for 250 birr om dagen (svarende til 32 danske kroner), hvortil vi blot manglede sømpistolen. Det lykkedes så at få fat på en sømpistol i DK og få den fragtet med nogle gæster herned til Addis. OG SÅ kunne vi ret hurtigt få sat lofter op - når de gamle loftplader lige var taget ned, søm hevet ud, lægterne renset og malet.

Lidt hurtigere anden gang

De øvrige opgaver i huset har været nemmere at gå til. Vi har fikset en del revner i væggene. Udbedret en vandskade, der udsprang af et rustent vandrør under vasken på det ene af toiletterne. Og så er alle vægge malet.

Dernæst fulgte nogle dage med grundig rengøring, så vi kunne gøre byggepladsen til vores nye hjem for februar måned.

Og nu er vi så flyttet fra missionærboligen til det nyrenoverede gæstehus. Det vil sige, at vi nu er startet forfra med missionærboligen – det føles lidt op ad bakke, men allerede nu efter godt en uges arbejde i missionærboligen kan vi dog godt mærke, at det er meget nemmere at gå til opgaverne, nu hvor vi har prøvet det hele før. Så vi tror på, at vi kommer i mål, selvom vi kan se hjemrejsedatoen nærme sig med hastige skridt nu. Den 25. feb. flyver vi igen imod DK.

Hilsner fra Samuel og Simon