En velsignet rejse og en varm velkomst

At rejse til Addis Ababa med en dreng på 10 mdr, spænding omkring de to flyveture og trygudligning, målet, menneskerne vi skulle møde og hvad vi egentligt kommer til at opleve gav en hvis nervøsitet for turen - men endnu en gang er Guds velsignelser større end vi turde håbe på! 

Vi er kommet godt og sikkert til Addis Ababa. Vi fløj fra Billund kl. 19 til Frankfurt, hvor vi havde 1 time til at gå fra den ene ende til den anden for at komme på flyet til Addis Ababa, her skulle vi flyve i et fyldt fly i godt 7 timer. Flyveturen gik over al forventning, til trods for at Noah blot sov 3,5 time på mine ben, hvor han normalt tager en nats søvn på 12 timer. Men der var ingen sure miner, han legede bare en masse med sin flyvemaskine bamse, som han fik i den første flyver og spiste en masse vindruer. Ham onkel Samuel var også god til at få Noah til grine sidst på turen, til trods for at han ikke have sovet i maaaaaange timer, hans barnelatter gav også lige os andre lidt ekstra energi, nu det heller ikke blev til meget søvn.

Vi blev taget virkelig godt imod af Berit og Mehret-Ab, som er vores kontaktpersoner, de bor ligeledes to huset nede af gaden. Berit er fra Norge, men har boet det meste af sit liv i Etiopien, hun arbejder for kirken og er gift med Mehret-Ab, som er eritreer De hentede os i lufthavnen, hvor vi imod al forventning kunne se den ene af vores kufferter efter den anden komme rullende hen af båndet. Det var helt vildt, at Gud også lagde dette til rette for os, selv efter en så rolig og velsignet flyvetur med den mest tålmodige og dejlige lille dreng. 

Men velsignelserne stoppede bestemt ikke her, vi fik lige en halv times tid til at kigge lidt rundt i huset og sætte vores kufferter ind på værelserne, som var redt op til os. Hvorefter vi var inviteret til morgenmad hos Berit og Mehret-Ab. Til trods for træthed, var det meget dejligt at få noget at spise og opleve deres velkomst og imødekommenhed. Noah blev puttet i sin klapvogn inde i deres stue, og da han ikke lige kunne finde ro til at sove efter sådan et forvirrende halvt døgn, trillede Berit lidt rundt med ham imens vi spise, de fik endda et par smil ud af ham. 

Efter et dejligt måltid hoppede vi direkte i seng til en god lur på 3-4 timer, det var dejligt for os alle. Søvnmanglen og sikkert højden kunne godt mærkes på balancen, så det var tiltrængt med hvile! 

Og sikke et skønt syn der mødte os, da vi stod op og gik ud i køkkenet! Berit havde aftalt med hushjælpen, Alem Tsehai, at købte lidt grundlæggende ind til os, så vi havde lidt i køleskabet. Ligeledes havde hun bagt gulerodsboller og lavet en stor lasagne til os, som var klar til aftensmaden. Wow det var så dejligt ikke at skulle tænke på, hvad vi skulle spise eller lave mad, men blot tage imod denne velsignelse. Resten af dagen blev brugt på at hilse på forskellige ansatte i huset, prøve at lære lidt navne, tage en ekstra lur og pakke en smule ud. Ja, prøve at forstå hvor vi er kommet hen og vende os lidt til, at vi skal være her i 3 måneder. Efter et tidligt måltid lækker lasagne, som vi kunne have fået den derhjemme, gik vi alle i seng! Noah sov sine 12 timer uden at vågne, Simon og jeg fik også 10-11 stykker, det var godt nok dejligt.

Dagen i dag er gået stille og roligt, man kan godt mærke, at man ikke skal lave for meget ad gangen her de første dage, så begynder man at puste pga. Højden 2400 meter over havets overflade. Det havde vi ikke forventet, men sammen med manglen på søvn, kan det godt mærkes.

Så dagen er primært blevet brugt på at orientere os - Samuel og Simon har gået omkring i gæstehuset og på taget og snakket med Sezai og Tesfaye omkring renovering, ønsker, metoder osv. De har også forsøgt at lave en plan for deres arbejde. De har ligeledes været på tur med Mehret-Ab i området op og ned af de nærliggende gader, så de nu har helt styr på hvor de gode butikker og den bedste bager er, samt hvor man køber søm og meget andet godt at vide. Så i morgen skal Noah og jeg med på en formiddagstur, hvor vi skal hen og købe lidt i det lokale supermarked.

Noah og jeg har mest taget den med ro i dag her i huset, så han har fået mulighed for lige at vende sig lidt til stedet og blive tryg i at sove lur i sit nye telt. Vi har været lidt rundt i haven og på en lille gåtur rundt i mekanissa compaunt, som vi bor i. Her mødte vi nogle forskellige børn. Noah har også fået sine første to kys på kinden af to lokale små piger, der lige kom forbi på vores lille gåtur og gerne ville hilse på ham. De smilede stort og vinkede glade da de bagefter gik videre sammen med deres mor, Noah kiggede bare efter dem. Det er bestemt noget andet end den danske og mere reserverede kultur. 

Det bliver spændende at se, hvad Gud ellers har af velsignelse, udfordringer og oplevelser foran os. Der er meget at lære endnu om det etiopiske, men også for de to håndværkere er det spændende hvordan arbejde vil skride fremad.

De bedste hilsner fra Simone

Tags

Del denne side

Byggevolontører i Addis Ababa

Samuel Ettrup Larsen og Simon Bojesen er byggevolontører i Promissios missionærbolig fra december 2022 til februar 2023. Med sig har Simon sin hustru, Simone, og deres søn, Noah, på 10 måneder.