Den amhariske sprogspasser…

TEBAREKI, TEBAREKU, ANCHIS, EGIZIHABIHER YIMASGEN. En masse nye gloser og vendinger florerer rundt her i Etiopien. I mit blotte forsøg på at lære et nyt, glemmer jeg oftest det sidste lærte ord. I mine ører virker det egentlig bare som en flok tilfældigt sammensatte stavelser, som jeg ikke har nogen baggrund for at kunne associere med noget. Jeg forsøger at rulle på tungen i min udtale af den amhariske r-lignende lyd. Det går ikke helt. Min sproglærer fortæller mig, at min tunge blot skal danse. Jeg griner og siger, at det kan den ikke. Velkommen til Etiopien.

Sara og jeg har nu været i Etiopien i knap 3 uger, og vi har haft en super god og tryg start, hvor Christian og Katrine virkelig har hjulpet os med at falde til, og alle i vores frivillige arbejde og lokalbefolkningen har været super søde. På et andet tidspunkt vil jeg helt sikker gerne fortælle mere om alt det positive, som jeg kan fortælle herfra.

En af mine store frustrationer har dog været sproget, og den første uge, hvor vi var på sprogskole. At huske de amhariske ord føltes omtrent som at lave en navneleg med 20 ukendte udenlandske navne, som man absolut ikke har hørt før, og selve skriftsproget er diametralt modsat af vores. I det hele taget er det bare super svært at lære et nyt sprog inden for en nyt sprogstamme. Og selvom man ved, at det er væsentligt at lære lidt gloser i forhold til vores frivillige arbejde, så orker jeg næsten ikke.

Dog har det modsat givet mig en helt anden baggrund for at forstå, hvorfor dansk er så svært at lære for flygtninge, og særligt for dem, som ikke rigtigt har noget kendskab til sprog inden for den germanske sprogstamme på forhånd. Det er helt sikkert en erfaring, som jeg vil tage med hjem til Danmark, hvor jeg selv kender mange flygtninge, der kæmper med at lære det danske sprog.

 

Del denne side

Elisabeth Tveit Nielsen

CCT