NØDEN I Addis

Jeg går i egne tanker. Bilerne suser forbi. Folk råber.  Alle indtryk reduceres for mig til en summen. Sådan er det ofte for mig i Addis, og sådan er det også i dag. Jeg bemærker knap nok de mange gadefolk, der sidder på gaden og kukkelurer eller tigger efter penge. En lille pige løber hen for at ville sælge mig lommetørklæder og andre småting. Jeg skænker hende ikke et blik. Stadig fokuseret på mit eget mål. Sara gør mig kort efter opmærksom på pigen. Først da går det op for mig, at jeg er ved at udvikle en immunitet over for fattigdommen. Sagt med andre ord er jeg begyndt at lukke mit hjerte for de mennesker, og den nød, som jeg ser.

Det, som jeg prøver at sige med dette, er dog ikke, at man burde give penge til alle tiggere, som man ser. Men snarere at man  burde have øje for de folk, som man ser og ikke forsvinde ind i sin egen comfort. For hvis man blot gav folk penge, er man med til at holde folk på  gaden og i en uværdig tilværelse, hvor de bliver klientgjort og ikke får mulighed for at tage ansvar for deres eget liv. Man behøver nemlig ikke engang at få tigget sig til mange penge på en dag, før det bedre kan betale sig at tigge end at have mange jobs i Etiopien. Selvfølgelig er der også tiggere, der er fysisk lemlæstede eller af andre sociale grunde ikke har andet valg end at være på gaden. Men som udenforstående kan det være svært at skille skidt fra kanel i de tilfælde, og det er derfor bedst at støtte organisationer, som netop hjælper folk i nød og har en anden indsigt på dette område end en selv.

Sara og jeg er så heldige at være frivillige i to organisationer, der netop gør et fortræffeligt arbejde for folk i nød; My Sisters og Win Souls for God.

I det her blogindlæg vil jeg slutte af med at fortælle om My Sisters’ arbejde og snakke om Win Souls for Gods arbejde en anden god gang. Sara og jeg er frivillige i to børnehaver i My Sisters med fantastisk søde børn. Her trives børnene virkelig - de får topmaver,  mulighed for at være børn, lege, være ubekymrede, klukke af grin og i det hele taget at få opmærksomhed og kærlighed. Børnene kommer ellers fra barske, brogede og i det hele taget utrolig fattige baggrunde. Flere er faderløse eller har ualmindeligt slatne fædre, og nogle har historier, der er værre. Men generelt set er My Sisters’ en organisation, der hjælper fattige familier og i særdeleshed fattige kvinder og deres børn, og den er næsten udelukkende drevet af kvinder. Børnehaven er blot en af de initiativer, der har til hensigt at hjælpe familien og dermed også børnene på fode igen. Foruden at sikre børnenes velvære på blandt andet førnævnte punkter, giver børnehaven også mulighed for at kvinderne kan arbejde i løbet i dagen. Udover børnehaven hjælper My Sister’s også kvinderne og børnene ved uddannelsestræning, ved månedlig økonomisk støtte, ved tilskud til uddannelse, ved at have en gratis medicinsk klinik, give dem gratis medicin, ved at lære dem at spare op og i det hele taget ved at besøge dem og have øje for hver enkelte i den situation, som de er i. De har nemlig nøje styr på, hvilke forhold hvert enkelt barn og kvinde lever under. Så My Sisters’ er en fantastisk respons på den nød, som er i Addis.

 

Del denne side

Elisabeth Tveit Nielsen

CCT