Begyndelsen på et berigende ophold

Da vi landede i Addis Ababa for nu to uger siden, stod Berit og Mehret-Ab, vores kontaktpersoner, klar til at hente os efter den lange flyrejse. Vi landede kl. 04 om morgenen, og med kun få timers søvn var vi meget trætte, så vi kørte udelukkende på adrenalin og spændingen ved at møde nye mennesker og se Etiopien.
Berit og Mehret-Ab kørte os hjem til vores smukke compound, hvor de serverede morgenmad og senere frokost for os. De har været utrolig søde til at tage os godt under deres vinger, og har i løbet af de sidste par uger inviteret os på mad og vist os storbyens mange sider.

Mødet med en ny kultur:

De første uger begyndte vi med et kort introforløb, som vi nu har færdiggjort. Første uge gik med at møde de mange nye mennesker, vi er landet blandt, prøve at få hverdagen til at fungere i en ny kultur og lære byen lidt at kende. Vores hjem de næste tre måneder er Promissios gæstebolig, som ligger i en dejlig og tryg compound. Det er en idyllisk og frodig grøn oase midt mellem storbyens højhuse og støj. Mekane Yesus seminaret ligger også her i compounden, hvor vi skal undervise "Intensive English Program", et lille hold, der kan starte et år før teologistudiet med intensivt engelskundervisning, så de er bedre forberedt på teologistudiet, hvor meget af undervisningen foregår på engelsk.

Anden uge bestod hovedsageligt af et 10 timers lynkursus i amharisk på en sprogskole, hvor vi havde den sødeste lærer, Tarhas. Hun brugte meget pædagogiske metoder med legetøjsdyr og dukker, og det virkede ret godt. Det føltes lidt som at være tilbage i første klasse og lære alt fra bunden, men Tarhas var meget tålmodig med os, og vi fik lært en masse. Nu skal vi bare blive ved med at øve os - så skal vores amharisk nok blive godt.

Vi har været enormt positivt overraskede over den etiopiske kultur. Etiopierne udstråler en stor varme og hjælpsomhed, når man møder dem, og vi føler os meget velkomne i deres kultur, på trods af vores mange forskelligheder. Når vi går på gaden, er de meget nysgerrige og vil gerne snakke med os. Man bliver hurtigt inviteret på kaffe af de mennesker, vi har lært at kende.

Vores første tid hernede har også budt på nytåret 2018, da Etiopien følger en anden tidskalender end os. Derfor har der været en festlig stemning i byen, og vi har fået brugt den amhariske hilsen ”Melkam Addis Amet!” (godt nytår) en hel del. Nytårsdag blev vi inviteret på middag hos Berit og Mehret-Ab, som serverede injera for os – Etiopiens nationalret, som de fleste spiser hver dag. Vi blev endnu en gang positivt overraskede! Vi var vilde med det og har siden bestilt injera et par gange på restauranter. Det er stærk mad, men vi er ved at mestre det og har lært at spise det med fingrene.

Dagen efter vores ankomst tog vi med Berit til Deborah Centeret, som er et rehabiliteringscenter for tidligere prostituerede piger/kvinder. Vi skal besøge centeret et par gange om ugen. Vi var forberedte på en stor sprogbarriere, da de ikke taler engelsk, og vi ikke taler amharisk endnu. Men vi blev overraskede over, hvor mange grin, smil og krammere, vi kunne udveksle. Det bliver et sted, vi ser frem til at besøge hver uge.

Mødet med den etiopiske kirke:

Kulturen er også meget anderledes i kirkerne. Den første søndag tog vi med Berit og Mehret-Ab i kirke, hvor vi blev mødt af meget højlydt, men smuk lovsang, en energisk og råbende præst samt klap og dans. Energiniveauet er langt højere end det, vi er vant til, og man kan ikke andet end at smile af den gode stemning og blive rørt over etiopiernes tydelige passion og kærlighed til Gud. Vi prøvede ihærdigt at følge med i prædikenen, der foregik på amharisk, mens Berit og Mehret-Ab løbende oversatte for os. Efterfølgende hilste vi på de forskellige mennesker i kirken, som Berit og Mehret-Ab kender (de kender utrolig mange søde mennesker).

Den anden søndag besøgte vi en outreach-kirke, hvor gudstjenesten foregik på oromo (endnu et af Etiopiens 86 sprog). Vi vil besøge denne kirke et par gange for at hjælpe med deres børneprogram. Kirken var meget lille, og ligesom i den første kirke, forløb gudstjenesten højlydt med dans og klap. Byen Addis vokser ekstremt hurtigt, og der er derfor mangel på kirker i udkanten af Addis. Derfor er dette outreach-program blevet startet med det formål at bygge flere kirker i udkanten af byen, så flere kan komme i kirke, da den protestantiske kirke også vokser hurtigt. De ønsker vores forbøn for at få ressourcer og muligheder til at bygge disse kirker og for Guds vejledning i deres arbejde. Vi takker Gud for, at der er mennesker her, der brænder for at skabe disse kirker, så befolkningen har mulighed for at komme i kirke og dyrke deres relation til Gud sammen med andre.

Vi har haft en vidunderlig start hernede i Addis gennem alle disse oplevelser, og vi ser frem til mange flere, når vi nu starter officielt på vores program i denne uge. Vi føler os trygge og taknemmelige med en masse varme og gæstfrie mennesker omkring os, og vi kan allerede nu mærke, at dette bliver en oplevelse for livet.