Kirke og ungdomsfællesskab i Addis

Shalom-kirken

Så ofte som vi kan, tager vi med vores kære kontaktpersoner Berit og Mehret-Ab i Shalom-kirken, som ligger 10 min gang fra vores bolig. Her kommer en del af de studerende fra seminaret vi underviser på - blandt andet også nogle af vores egne skønne elever.

Gudstjenesten er dejlig højlydt, både gennem lovsang, bøn og prædiken. Prædikanten er entusiastisk og opildner menigheden i sin bøn og prædiken. Berit og Mehret-Ab oversætter prædiken for os, og selvom det kun er pointerne undervejs vi får med, får vi alligevel en masse ud af prædikenen, og er fascinerede over dens teologiske dybde og gode bibeltekster. Præsten formår nemlig at citere mindst 5 steder i Bibelen, som han springer rundt i. Vi er helt vilde med, at han bruger Bibelen så meget - det gør at vi bliver langt klogere på Bibelen, og ser den røde tråd, der er gennem Bibelens mange bøger.

Bøn i kirken

Selve gudstjenesten starter kl. 10, men fra kl. 9-10 er der en times drop-in-bøn, hvor man kan sætte sig på en stol i kirken og bruge tid på Gud i bøn. En ting, vi har lagt mærke til skiller sig ud fra den danske kirke, er bøn. I den etiopiske kirke er bøn en langt højere del del af gudstjenesten. Bønnerne er længere og hyppigere end vi er vant til, og så er menigheden integreret ved at svare “Amen” til bestemte ting i bønnen. 

De svarer altid “Amen” når man enten takker Gud for noget, eller der bliver sagt en velsingelse over nogen/noget - hvilket fylder meget i en bøn. Desuden er det i deres kultur vigtigt at liste bibelske historier op i bøn, for at understrege hvor stor Gud er. “Vi takker dig Gud, dig som var både Abraham og Isaks Gud, dig som reddede Noah og hans familie igennem syndfloden, dig som reddede Israels folk ud fra Egypten…”

Denne form for bøn løfter fokusset væk fra os selv, og op til Guds storhed. Det får os til at reflektere over, at det er den selvsamme Gud, der gjorde alle de store ting, som vi beder til.

Gennem alle disse oplevelser af bøn i den etiopiske kirke, er bøn noget, som har fået større betydning for os, og som vi håber at kunne tage med os til Danmark. Selvom kirken foregår anderledes hernede, er det dejligt at mærke, at vi alle er fælles om at prise Gud og lære om ham.

Youth Group

Vi har gennem det meste af vores tid i Etiopien deltaget i en youth group, hver søndag aften. Det er i en stor Mekane Yesus kirke, tæt på det område vi bor i, som er lige på kanten til at være på størrelse med en Mega Church - synes vi ihvertfald selv. Her samles ca. 50 unge hver søndag aften for at prise Gud. Mange af disse unge bruger altså hele deres søndag på kirke. De tager til gudstjeneste med deres familie om morgenen, og om aftenen kommer de tilbage med deres venner til youth group.

Vi blev introduceret til ungdomsgruppen gennem en af vores gode venner, vi har fået her i Addis Ababa. Han har vist os en masse lokale steder og tager os med til alt muligt spændende. Vi er blevet gode venner med hans vennegruppe og tilbringer meget tid med dem. Vi bager danske kager til dem, lærer dem danske spil og viser dem ægte dansk hygge. De viser os til gengæld hele byen, tager os med til bazarer og hjælper os med at slagte en høne… ja, det har vi simpelthen også gjort! Men ikke mindst har de vist os deres vidunderlige youth group. Det foregår lidt anderledes end de danske ungdomsgrupper, da den her youth group i Etiopien minder mere om en gudstjeneste end et møde til en dansk ungdomsgruppe.

Vi mødes til youth group kl. 17 og starter med en masse bøn og lovsang som varer ca 1 time. Vi har fået kendskab til et par amhariske lovsange herigennem, og det er bare skønt at få udvidet sin horisont i lovsang og musik. Herefter begynder prædiken, som er ca. 45 minutter efterfulgt af bøn, meddelelser og afslutning. Dog foregår det hele på amharisk, så alene forstår vi ikke så mange andre ord end “Gud, tak og amen”, men vores venner er heldigvis så søde at oversætte for os undervejs. Vi får overraskende meget ud af prædikerne, både gennem oversættelsen men også gennem følelser. Det er nemlig tydeligt at mærke, hvor meget de brænder for troen og for at sprede budskabet om Jesus. Og hvor er de bare gode til det!

Efter afslutningen på youth group er der ikke kaffe og kage, som vi er vandt til i Danmark. I stedet for, går man den lange tur tilbage til området Mekanisa, hvor mange bor, hvor man kan snakke og få dybe samtaler, den hyggelige gårtur hjem. På disse gåture har vi fået hilst på mange, og det er en gåtur, vi sætter stor pris på.mingle lidt og lære nye at kende. Vi går ofte hjem sammen i en stor gruppe og har masser tid til at snakke både om prædiken og alt muligt andet. 

Vi er meget taknemmelige over den varme velkomst, vi har fået i ungdomsgruppenog at de fortsat ønsker vores tilstedeværelse og fortsat vil bruge energi på at oversætte for os. Vi er også taknemmelige over at have mødt så sød en flok mennesker og kan få lov til at kalde dem vores venner.