Mødet med Bale - en lille bid af Syd Etiopien

Vores rejse til Bale

Vi rejste sammen med den danske gruppe, som var på en 10-dages tur med Promissio, og det var dejligt at kunne tale dansk igen midt i alt det nye og fremmede. Flyveturen var kort og i et meget lille fly, som landede i den nok mindste lufthavn, vi nogensinde har set.

Fra lufthavnen tog vi direkte vidre med vores egen lille bus, der kørte os til “Mana Galataa” Promissios dejlige, rolige og grønne sted i Robe. Her skulle vi bo de næste par dage. Vejret var perfekt, og allerede fra første øjeblik føltes det som et sted, man kunne trække vejret dybt og bare nyde øjeblikket.

Efter en lækker morgenmad gik vi i gang med at pakke kufferter fyldt med tøj, legetøj og hygiejneartikler, som skulle med ud til de fængsler vi skulle besøge. Gruppen havde samlet så meget hjemmefra, og det føltes meningsfuldt at stå der og gøre klar til at dele ud af det hele.

Fængselsbesøg

Vores første stop var et kvindefængsel – et sted, der gjorde stort indtryk. De levede under forhold, der var meget anderledes, end vi kender dem hjemmefra, og det satte mange tanker i gang. Kvinderne boede tæt sammen i en stor sovesal, og flere havde deres børn hos sig, fordi der ikke var andre til at tage sig af dem. Det var hårdt at se børn vokse op inden for fængsels væggene.

I fængslet var der både en moské, en ortodoks kirke og en protestantisk kirke. Det var specielt at opleve, hvordan tro og håb udfoldede sig på tværs af forskelligheder og inde bag tremmer, hvor man ville tænke at tro og håb var langt væk. Men tvært imod så var det noget de prioriterede højt. Den ortodokse kirke var smukt udsmykket med billeder, tæpper og farver, mens den protestantiske var enkel, ydmyg og slidt, men trods det var der stadig en stemning af fællesskab og styrke. I fængslet boede ca. 60 kvinder og 20 børn – og blandt dem var der meget få protestanter.

Da vi trådte ind, blev vi mødt af smil og varme. Vi havde små bolcher med, og det var rørende at se, hvordan noget så simpelt kunne skabe glæde. Mange ville gerne snakke, og selvom sproget nogle gange var en udfordring, forstod man hinanden gennem grin, kropssprog og øjenkontakt.

Senere besøgte vi også et mandefængsel, hvor vi igen oplevede den samme kontrast mellem udfordrende forhold og et stærkt håb midt i det hele. Her var også den protestantiske kirke den mindst vedligeholdte. Trods det var det fascinerende at mærke, hvor meget troen og fællesskabet betyder for de indsatte.

Promissio arbejder tæt sammen med lokale frivillige, som gør en kæmpe indsats for at støtte fængslerne og de mennesker, der bor der. Det var inspirerende at se, hvordan deres arbejde virkelig gør en forskel – selv i de mindste detaljer.

Fra Islam til kristendom

Området i Bale er enormt muslimsk domineret; omkring 90% er muslimer, mens de resterende 10% er fordelt til ortodoks kristne og protestanter. Derfor er de kristne protestanter hernede rimelig undertrykte, og der er ikke gode muligheder eller forudsætninger for kirke, som vi også så i fængslet for både kvinderne og mændene.

Noget der derfor også har gjort stort indtryk på os, er nogle af de vidnesbyrd, vi har fået fortalt af et par tidligere muslimer, som er konverteret til kristendommen. Både en enlig mor med to børn, og en mandlig evangelist.

Evangelisten mødte Jesus i en drøm, Han viste sig for ham i smuk og strålende pragt, så evangelisten knap nok kunne se på Ham. Jesus’ hænder skinnede klart, og Han sagde “Dette er mine hænder, der holder dig.” Evangelisten så så, at Jesus holdte både ham og hele menneskeheden i sine hænder.

Evangelisten er taknemmelig for, at Jesus selv kom til ham og viste sig for ham, for han er ikke sikker på, han havde været kristen, hvis en tilfældig mand kom op til ham og fortalte om Jesus.

Fælles for de to etiopiere, der aflagde vidnesbyrd er, at de har ofret deres relation til hele deres familie og slægtninge for at følge Jesus, da familien har udstødt dem. Men de har begge en stor brand for Jesus og lader sig begge fortælle, at efter de har konverteret til kristendommen, oplever de en enorm fred, som de ikke havde før. De oplever, at de er blevet ført ud af mørket og frem i lyset. Det var vidunderligt at mærke på dem, at Helligånden havde bosat sig i dem, og man kunne tydeligt mærke den fred, de havde fortalt os om.

Evangelisten og den enlige mor ønsker forbøn for både dem selv og alle andre kristne i området. For deres fremtid og sikkerhed, og at Gud må give dem styrke til at sprede hans ord og til at gennemgå de problemer, det medfølger at være kristen i det muslimsk dominerede område, som Bale er. Vi beder også om forbøn for alle muslimerne i området, om at flere må komme til tro på Jesus. 

Etiopiens idylliske natur

En af dagene kørte vi også til byen Dodola, hvor Promissios arbejde startede - en 3 timers bustur hver vej gennem de fantastiske Bale bjerge. Naturen her var helt igennem idyllisk. Vi fik lov at se det helt stereotype Afrika, med små lerhytter og stråtagshytter, hvor børnene var hyrder ude i markerne og bjergene for geder, køer og får, imens de bar en pisk. På vejene gik æsler med fuld oppakning, mens børn i alle aldre red på heste bagved og ledte æslerne på rette vej. Vi kunne ikke begribe, at man kunne bo så flot et sted i sit eget lille landbrugssamfund.

Vi er meget taknemmelige over at kunne få lov at komme lidt uden for storbylivet i Addis Ababa, og se hvad Etiopien ellers har at byde på af smuk natur og hyggelige landsbyer. Vi er blevet bekræftet i, at etiopiernes nysgerrighed og imødekommenhed ikke kun gælder i Addis - den er lige så stor her i Bale-området og ude på landet. Og det har vi nydt rigtig godt af.