Generalsekretærens blog

Bagland! - A' hvad for et land?

Mon, 23 Feb 2026 00:00:00 GMT

Af generalsekretær Kent Kjær Andersen

I begyndelsen af januar deltog jeg i Evangelisk Luthersk Lederkonference sammen med formænd og ledere fra mange andre danske kirkelige organisationer. Det var nogle gode og inspirerende dage. Ét af de emner, der dukkede op flere gange undervejs, var bagland. Men hvad betyder det egentlig? Hvad er et bagland – og hvem består det af?

Som du kan læse længere inde i bladet, nærmer missionskonferencen Udsyn sig, og i den forbindelse afholder Promissio også generalforsamling. Er det deltagerne her, der udgør Promissios bagland? Eller er baglandet snarere alle jer, der år efter år trofast giver en gave til Promissios arbejde?

Måske er baglandet jer, der tidligere har været GDT’ere eller CCT’ere og stadig bærer erfaringerne og engagementet med jer? Hvad med alle jer, der er aktive i Promissios genbrugsbutikker, jer der binder adventskranse til fordel for arbejdet, eller jer der tramper i pedalerne til sponsorløb? Er baglandet dig, der brænder for mission, for Etiopien eller Liberia – eller måske bare for en god kop kaffe i godt selskab?

Og hvad med dig, som sidder og læser dette og måske aldrig før har hørt om Promissio – er du også en del af baglandet?

Jeg tror, svaret er ja. At være bagland handler ikke om én bestemt rolle eller indsats. Det gælder alle os, der på en eller anden måde har været i berøring med Promissio – uanset hvordan det ser ud. Uanset om du støtter økonomisk, følger arbejdet på afstand, deltager aktivt, eller bare kortvarigt er kommet forbi Promissio på din vej.

Det er baglandet, der gør det muligt fortsat at være aktiv i både Liberia og Etiopien, og som bærer arbejdet – i bøn, engagement og handling. Med baglandet er der en fremtid, ikke kun for Promissio, men særligt for mennesker i både Danmark, Liberia og Etiopien.

Så tak fordi du også er med.

»Do you follow Jesus this close?«

Wed, 19 Nov 2025 07:00:00 GMT

Som du nok vil opdage i dette blad, er jeg netop tiltrådt som generalsekretær i Promissio, og jeg vil gerne begynde med at sige bestyrelsen, ansatte og bagland tak for tilliden og velkomsten. Alt hvad du gerne vil vide om mig, må du så vente med til længere inde i bladet.

Jeg nåede at være ansat i 10 dage, inden jeg på min 11. dag rejste til Etiopien. En fantastisk mulighed for at lære partnere, ansatte i Etiopien og landet at kende fra begyndelsen af.

Uanset hvilket land i verden man besøger, så vil det altid opleves anderledes. Jo længere væk man kommer fra sit hjemland, desto mere fremmed kan kulturen virke til at begynde med. Alt det, man er vant til, kan virke så langt væk. Men det er Gud ikke. Gud forstår at arbejde i enhver kultur, og så er det bedst at følge med.

I Etiopien kører man tæt! Det handler om at være så tæt på den forankørende, at der ikke er plads til, at nogen kan klemme sig ind foran. Måske også lige tæt nok for de fleste danskeres smag.

På en af de første dage i Addis Ababa kom vi til at holde bag en lille bil med en bagrudesticker med skriften: "Do you follow Jesus this close?" - Følger du Jesus lige så tæt? Det kan godt være, at det er en god idé at holde afstand i trafikken, men Jesus - Ham må du gerne trække helt op i bagsmækken af. Så tæt som muligt!

Måske det ikke passer så godt ind i din kultur, tradition eller tid at være så opmærksom på Jesus, at der ikke er nogen eller noget, der klemmer sig ind foran, men det er jo, hvad Jesus opfordrer os til at gøre. I Danmark, Etiopien, Liberia og i resten af verden. Så kort sagt: Følg Jesus, som kørte du bil i Etiopien.

Artiklen er bragt første gang som leder i Promissio-bladet #3, november 2025.

Mange møder er livsforvandlende - men et er det vigtigste

Mon, 10 Feb 2025 00:00:00 GMT

I det nye nummer af Promissio-bladet finder du vores projektkatalog. Her kan du læse om alle de projekter, Promissio er involveret i. Vi samler ind til dem. Vi støtter dem med forskellige ressourcer. Vi bakker dem op.

Hvorfor? Hvad er formålet?

Jo, projekterne skal - på hver deres måde - nå mennesker og blive livsforvandlende for dem.

Vi oplever mange eksempler på, at det lykkes: Den prostituerede, der kommer væk fra gaden og får hjælp til at skabe en anden tilværelse. Børn, der gennem undervisning og uddannelse, bryder den sociale arv. Voksne, som mødes af en missionær eller finder ind i en nyplantet menighed.

Gennem vores liv kan vi hver især pege på situationer, bestemte tider eller begivenheder, som vi vil betegne som livsforvandlende. I mit liv var det blandt andet et ophold på Indre Missions Bibelskole i Børkop. Jeg fandt gode svar på mange teologiske og åndelige spørgsmål, og jeg fandt Ruth, som blev min kone.

Mange mennesker i Etiopien og Liberia ville ikke opleve en livsforvandling, hvis ikke det var for de projekter, som vi og Promissios partnere etablerer og støtter. Derfor er de vigtige og nødvendige.

Men der er ét møde, som er vigtigere end alle andre. Det er mødet med den opstandne Kristus.

Mødet med ham vender fuldstændig op og ned på alting og er i sandhed livsforvandlende. Dét møde er hovedsigtet for vores projekter og for Promissios partnerskab med de lutherske kirker i Liberia og Etiopien. Vi har alle et ansvar for at bidrage med det, vi nu kan og har, i Guds store mission.

Tak for din støtte, så endnu flere kan opleve et livsforvandlende møde med den opstande Kristus.

/Søren Fibiger Olesen, konstitueret generalsekretær

Herre, jeg vil gerne tjene

Tue, 26 Nov 2024 00:00:00 GMT

Jeg har for nylig været i Rom som rejseleder. Naturligvis var Peterskirken, verdens største kirke med plads til 40.000 mennesker, en del af programmet. Vi stod der i denne kæmpe manifestation af Peter og kiggede op på Michalanglos kuppel med de to meter høje bogstaver, hvor der står:

Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke.
Matt. 16, 18.

Peterskirken er bygget over apostlen Peters grav. Det er tankevækkende at stå i kirken med al dens pragt og overdådighed og tænke på, hvem Peter egentlig var. Hvem var den klippe, hvorpå Jesus byggede sin kirke?

Simon Peter var en simpel fisker, der måske hverken kunne læse eller skrive, og som i hvert fald ikke havde erfaring i menighedsplantning, organisationsudvikling eller ledelse.

Peter var i stedet ivrig, og han tog Jesu ord for pålydende. Da Jesus kom vandrende på søen, bad Peter hurtigt om at blive kaldt ud på bølgerne, og han adlød Jesu kald og gik derud. Her lærte han nok også en lektie: det handler om at se på Jesus, ikke på bølgerne. I Gethsemane trak han sværdet og huggede øret af en soldat. Der er ingen tvivl om, at Peter havde gå-på-mod og tro på Jesus.

Peter var også ham, som fornægtede Jesus. På trods af, at Jesus selv havde forudsagt det, var Peter overbevist om, at det aldrig kunne ske. Men kort tid efter svor han i ypperstepræstens gård tre gange, at han ikke kendte Jesus.

For mig står Peterskirken som en manifestation af, at Gud bruger, hvem han vil i sin frelsesplan. Det handler ikke om kvalifikationer eller andet hos os mennesker, men det handler om, at den, som den almægtige Gud kalder, udruster han til sin tjeneste.

Når Gud kalder til tjeneste - og det gør han stadig - så lad os svare: “Herre jeg vil gerne tjene, tjene dig og dig alene. Tag og brug mig som du vil.”

/Søren Fibiger Olesen, konstitueret generalsekretær