Vel ankommet i Liberia

Nu er jeg så her og skal til at finde ud af hvordan tingene i skolesystemet virker, og hvad min rolle er i det.

Liberia Nyhedsmail

STOR tak til jer som sørgede for at jeg fik godt sluttet af i Rønnevang kirke, og til jer som sendte mig gode tanker og chokolade og deslige i forbindelse med min 'klargøring' til at komme tilbage til Liberia! Det varmede mit hjerte så meget :-)

Nu er jeg så her. 
Havde en god og problemfri tur hertil - ingen udfordringer overhovedet, selv min bagage kom helskindet gennem luften og tolden.
Skønne mennesker stod og ventede på mig for at køre mig til Monrovia.
I flyet mødte jeg en mand som sagde til mig: "Jeg kender dig! Jeg har set dit ansigt før!" Jeg stod bare der og tænkte: ja, jeg aner i hvert fald overhovedet ikke hvem du skulle være".
Så viser det sig at han hedder Togba og var studerende på Gbarnga School of Theology i 1984! Og han huskede både Olav og mig vældig godt! Jeg siger bare: Whaaat in the world!! Men det var da ikke dårligt at begynde min tid i Liberia på denne måde.
Nu bor han i New York og skal bare være her i tre uger. 

Jeg er blevet budt godt velkommen af administrationen i kirken ligesom af alle som arbejder her på compounden i Monrovia.
Kirken har årsmøde i Gbarnga fra i morgen (fredag) til på søndag, så der tager jeg op i morgen for at deltage. Det bliver godt at være sammen med folkene og det endda i byen vi boede i.

Med hensyn til mit arbejde, så er jeg klar over at jeg virkelig skal tage mig tid til at finde ud af hvordan tingene i skolesystemet virker - hvem gør hvad og hvordan, og hvad er min rolle ind i det daglige arbejde. Forhåbentlig finder jeg ud af det før de to år er gået!

Alt det bedste til jer alle.
Mange hilsner
Ingrid

21. april 2016