En længsel efter regn

"Ørkenen og det tørre land skal glæde sig, ødemarken skal juble og blomstre" Esajas 35, 1.

Refleksioner over besøg i tørkeramt område, som Promissio støtter.

I sidste uge var jeg sammen med Promissios koordinator for international mission, Simon Kristensen, ude at besøge Dawe Serar, et område i det østlige Etiopien, der er ramt af tørke.

Promissio har sammen med Mekane Yesus Kirkens udviklingsafdeling et nødhjælpsprojekt i området med støtte fra Danida via CISU.

Det gjorde et stærkt indtryk på mig at besøge området og se den situation folk befinder sig i. Situationen i området er alarmerende, da det vand, som hver dag bliver hentet til området med tankbiler fra en dam er ved at slippe op, og der ud over den almindelige befolkning nu også befinder sig næsten 25000 internt fordrevne personer på grund af etniske konflikter.

Besøget satte nogle forskellige tanker i gang hos mig. Det første tanke, der meldte sig handlede selvfølgelig om, hvad der kunne gøres for at hjælpe, og hvor godt det er, at Promissio er med til hjælpe til, der hvor der er så stor nød. Men samtidigt var der også en følelse af magtesløshed, for udfordringerne var så enorme i forhold ressourcerne.

I tillæg til tanken om at afhjælpe den fysiske nød i området kom tanken også om, hvordan den åndelige nød kan afhjælpes. Stort set alle i området er muslimer, så det var ikke bare fysisk tørke vi mødte, men også åndelig tørke. Desuden kunne man måske også spørge, hvordan det hænger sammen, at Promissio som missionsorganisation driver hjælpearbejde? Hvad er forholdet mellem hjælpearbejde og mission?

Her er det klart, at både Promissio og Mekane Yesus kirken ikke bare ønsker at give mennesker brød at spise til livet her og nu, men også livets brød til evigt liv. Samtidigt er vi netop sendt af en Herre, der viste barmhjertighed mod alle, der kom til ham. Dette kommer særligt til udtryk, da Jesus helbreder ti spedalske, men der kun er en af dem, der kommer tilbage for at takke ham. På samme måde må vi håbe, at den barmhjertighed der bliver vist fra kirken må sætte frø, der kan spire til tro.

Når jeg derfor tænker på Dawe Serar, nu så beder jeg Gud om, at han må sende regn. Både regn, som kan få den tørre jord til at spire og som kan slukke den fysiske tørst. Men jeg beder også om, at Gud må sende en regn, der kan slukke den åndelige tørst.

Jeg beder om, at de mennesker jeg så i Dawe Serar, må få del i et håb om en ny himmel og en ny jord, hvor der ikke længere skal være tørke, for det håb var også i mine tanker, da jeg så nøden og håbløsheden der.

/Christian

Tags

Del denne side

Katrine og Christian Holmgaard

Missionærer i Etiopien

Seneste kategorier