Guds er æren!

Dette indlæg forstås bedst, hvis man først læser indlægget ”Masser af underskrifter og stempler”.

Kære venner i Danmark

Vi kniber os selv i armen: kan det virkelig være sandt? Kan så mange ting falde i hak på så få dage? Nu har vi ventet på arbejdstilladelse, byggetilladelse og udbudsrunde i forbindelse med byggeriet af centeret for Global Discipleship Training (GDT) i Robe i over et år. Dette med etableringen af GDT hvad angår indhold og rammer har fyldt temmelig meget af mit arbejdsliv de sidste to år. Jeg arbejdet, vredet mig, beklaget mig, håbet, prøvet nye veje, bedt, øjnet lys for enden af tunnelen. Og så kommer Gud og tager æren for en hel masse ting på en gang!! For i virkeligheden er det jo ham, der har tjek på det hele, og ikke mig. Det må være det, der tales om i Prædikerens bog, kap. 3, v.11: ”Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.” 😊

I torsdags havde jeg sammen med synodeledelsen og entreprenøren, Sisay møde om byggeriet. Efter mødet tog Sisay og jeg sammen med vores gode dagvagt Abinezar ud på den grund, hvor vi skal bygge for lige at aftale et par ting. Derefter fejrede vi progressen med injera (surdejspandekage) og shakela tibs (grillede fårekødsstrimler serveret i et lerfad med gloende kul under).

For at toppe alle disse succes’er, fandt vi også fredag eftermiddag et særdeles velegnet hus at leje til GDT20, som liger 200 meters gang fra vores lejede privathus. Gud er god! Huset mangler endnu vinduer og døre, så I må vente med at se billeder af det – de kommer.

Tirsdag morgen var der møde igen i byggeudvalget, hvor vi sammen skulle se på Sisays nye beregninger af omkostninger. Forhandlingerne om pris gled rigtigt godt, og vi endte med en aftale, der betyder, at byggeriet går i gang med grundstensnedlæggelse om cirka to uger!

Da vi tirsdag aften ankom til Addis Abeba, inviterede Berit og Mehret-Ab på kaffe, så vi kunne fortælle om det hele. Da Berit åbnede døren sagde hun ”welcome to the battlers from Robe”. Den sætning gjorde, at jeg kom i tanker om sangen ”Joshua fit the battle of Jericho – and the walls came tumbling down”. Josva og hans krigere lavede en masse larm mens de gik rundt om byen, men det under, at bymuren væltede, var ikke krigernes fortjeneste. Det var Guds! Sådan er alle disse undere, vi har oplevet den sidste uge heller ikke vores fortjeneste, men Guds! Hans alene er æren!

Del denne side

Lotte og Bjarne Carlsen

Missionærer i Etiopien

Seneste kategorier