Magtesløs

Gud lover os, at han er stærkest, når vi er mest magtesløse. Det prøver vi at finde fred i i denne tid.

Etiopien

Efteråret 2021 har på mange måder været en hård tid for os.

Dagen efter, at vi var landet i Addis Abeba i august, gik floden, der løber nedenfor Promissios grund, over sine bredder. Det sker jævnligt, at den lavest beliggende del af grunden står under vand i perioder, men denne gang var det værre end nogensinde tidligere, mens Promissio har haft et hus der. Vandet steg så højt, at vi en overgang havde en 10-15 cm dyb flod løbende ind gennem hoveddøren og ud gennem de tre døre, der er på bagsiden af huset.

Der er mange mennesker (også i Danmark), der har oplevet oversvømmelser, der er værre end det, men jeg kan ikke huske, at jeg før har følt mig så magtesløs, som da vandet begyndte at strømme ind i huset. Meget værre blev det naturligvis, da vi hørte, at otte mennesker var druknet inde i husene på den lavereliggende seminariegrund, der ligger lige ved siden af. Et af husene dér blev fyldt med vand fra gulv til loft på kun tre minutter!

Siden har det, som vi tidligere omtalte som ”urolighederne i nord”, udviklet sig til en regulær krig mellem regeringen og oprørerne. Selv om krigen indtil videre ikke er nået til Addis Abeba, og vi bor fire hundrede kilometer på den anden side af hovedstaden, fylder den alligevel stadig mere i befolkningen i hele landet. Der er et utal af vejkontroller, og siden der blev indført undtagelsestilstand i begyndelsen af november, sker der også mange husransagninger og arrestationer. En af vores medarbejdere har en søn, der er blevet sendt i træningslejr for at kunne blive sendt til fronten, og andre har familie, der bor, hvor kampene har raset. Der er sultproblemer i vores arbejdsområde, blandt andet fordi masser af mad og forsyninger er sendt fra et i forvejen meget fattigt område til soldaterne længere nordpå.

Da undtagelsestilstanden blev indført, var vi på vej til Addis Abeba, og da vores opholdstilladelser ikke var blevet fornyet i tide (hvilket vi heller ikke havde nogen indflydelse på), turde vi ikke bevæge os rundt i landet. Derfor har vi ikke været hjemme i Robe siden da. Opholdstilladelserne var også nødvendige for, at vi kunne få lov til at forlade Etiopien, så vi var strandet i Addis Abeba i to uger, mens papirerne kom i orden, inden vi kunne følge det danske udenrigsministeriums opfordring til at forlade landet ”mens tid var”.

Nu sidder vi så i vores dejlige sommerhus vest for Silkeborg og prøver at forstå, hvorfor vi er i Danmark, når vores hjerter, tanker og bønner stadig er i Etiopien. Vi aner ikke, hvornår vi kan vende tilbage til Etiopien, og uvisheden og magtesløsheden er større end nogensinde før. Paulus skriver i sit andet brev til korintherne (12, 10): ”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.” Sådan føler vi det overhovedet ikke! Til gengæld må vi stole på Guds løfte til Paulus (og til os) i det foregående vers, hvor Han siger: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” Må vi alle kunne finde fred i, at Gud kan gøre mest for os, når vi selv føler os allermest magtesløse!

Tak for forbøn og medleven!

Tak for:

  • at krigen ikke er nået til Addis Abeba eller Robe
  • at Promissios medarbejdere i Etiopien (missionærer så vel som lokale) alle er sunde og raske
  • at Gud er større end alt dette og har det overblik og den magt, vi i så høj grad mangler

Bed om:

  • fred i Etiopien og efterfølgende forsoning mellem de stridende parter
  • velsignelse og beskyttelse for vores kolleger og venner i Etiopien – og for deres familier
  • at vi må kunne finde fred i, at vi er her og ikke ved, hvornår vi kan vende tilbage til vores hjem og arbejde i Robe

4. december 2021 / Bjarne