Masser af underskrifter og stempler

Vi er hamrende trætte, men vi har virkelig følt os ledt ad den rette vej og hjulpet af Gud i denne uge, hvor der er sket utroligt meget, både med hensyn til mit arbejde på universitetet og med hensyn til vores byggeri i Robe.

Kære venner

Nogle gange kan der ske så meget på kort tid, at man dårligt kan følge med. I skrivende stund er det sidst på eftermiddagen torsdag, og det er lidt svært at forstå, at det kun er 2½ døgn siden, vi kørte fra Addis Abeba tirsdag morgen. Målet var Bale Robe, vores kommende hjemby, og et af formålene var at få snakket med universitetet om mit arbejde som underviser der, og – ikke mindst – at få gang i processen med at skaffe mig en arbejdstilladelse. Den er en forudsætning for, at vi begge kan få opholdstilladelse og ikke skal rejse tilbage til Danmark igen allerede i november måned.

I går havde vi et møde med Dr. Habtamu, som er præsident for universitetet, og Dr. Teketel, som er leder af universitetets hospital og campus i nabobyen Goba (11 km syd for Robe). Begyndelsen på mødet var faktisk ret nedslående, for de fortalte, at de ikke rigtigt kunne finde noget overlap mellem de fag, jeg selv har læst, og de fag, der undervises i på universitetet i Robe og Goba. Ergo kunne de ikke bruge mig som underviser! Lige da så jeg min arbejdstilladelse og en meget stor del af grundlaget for vores tilstedeværelse i Etiopien flyve ud gennem vinduet i Dr. Habtamus kontor på 2. sal …

Heldigvis kom de ret hurtigt videre til næste punkt på programmet, hvor de konstaterede, at jeg jo har en uddannelse som biomedicinsk ingeniør, og at de derfor i stedet gerne vil bruge mig i værkstedet på universitetshospitalet i Goba, hvor de har masser af apparater og udstyr, der ikke virker, eller som de ikke har lært at bruge rigtigt. Jeg svarede lidt spagfærdigt, at jeg naturligvis er villig til at hjælpe, hvor jeg kan, og at jeg da også har nogen (om end ikke nogen stor) erfaring med den slags, og enden på snakken blev, at vi blev enige om, at jeg skal begynde der til februar, og at mine hovedopgaver vil være at prøve at reparere så mange af apparaterne som muligt og at oplære personalet på hospitalet i brug og vedligeholdelse af apparaterne. Mødet sluttede med, at Dr. Habtamu erklærede: ”Now you are staff!”, og jeg på mit bedste Afaan Oromo svarede ”Geletomi!” (”Tak!”), hvilket indtil videre udgør en ikke uvæsentlig del af mit samlede ordforråd på det lokale sprog.

I formiddag fik vi så justeret både en generel samarbejdsaftale mellem universitet på den ene side og Mekane Yesus-kirken og Promissio på den anden side og en specifik aftale vedrørende min ansættelse på plads. Det meste af eftermiddagen gik med at få underskrevet og stemplet fem eksemplarer af hvert af de to dokumenter på behørigt vis – af alle parter og på hver eneste side. Det lykkedes endda at få sendt en af siderne til Aarhus og tilbage igen for at få Promissios generalsekretærs underskrift med i puljen!

Det har været et par heftige dage med en ordentlig rutsjebanetur for følelserne, men jeg har fået et rigtig godt indtryk af min nye chef, Dr. Teketel, som virker meget dygtig og intelligent og samtidigt er venlig, imødekommende og ”helt nede på jorden” … og vi blev færdige! I morgen sender universitet ansøgningen om min arbejdstilladelse, og så må vi håbe og bede om, at den ikke er alt for længe om at komme igennem systemet.

Jeg er altså endt med at skulle lave noget helt andet end det, jeg har regnet med gennem de sidste 1½ år. Jeg er ydmyg over for den opgave, der ligger foran mig, og er bevidst om, at det på mange måder er en meget vigtig opgave – også vigtigere end at der kommer (endnu) en underviser på universitetet i Robe.

… og det er jo så kun halvdelen af historien. Inden længe skriver Lotte om, hvad der sket på ”byggefronten” inden for de samme 2½ døgn …
(Læs "Guds er æren!")

Tak for forbøn og medleven fra Danmark!

Tak for:

  • at aftalen er kommet på plads, og at jeg er blevet taget rigtig godt imod på universitetet
  • at det går fremad med sprogindlæringen
  • at en stor del af de praktiske ting omkring vores ophold her er faldet på plads eller i hvert fald kommet et godt stykke i den retning i løbet af de sidste par dage
  • at vi er sunde og raske

Bed for:

  • vores tre sønner i Danmark
  • at jeg må kunne udfylde den plads, jeg har fået på universitetshospitalet i Goba
  • at ansøgningen om arbejdstilladelse og opholdstilladelser må gå glat igennem systemet
  • at Lotte snart må finde tid til at komme ordentligt i gang med at skrive på sin masteropgave

Tags

Del denne side

Lotte og Bjarne Carlsen

Missionærer i Etiopien

Seneste kategorier