Små dryp

Ser vi velsignelsen af at få det daglig brød, og lægger vi mærke til de små velsignelser som vi modtager dagligt?

 I denne her uge, var Anton og jeg forbi nogle gadesælgere. Jeg stoppede op, og så på nogle læderhalskæder. Butiksejeren forklarede de symboler der var i vedhænget. En ske, et skriftsted, en fjer og to cirkler. Igennem vores snak om denne halskæde, fik jeg forstået det sådan, at det var et symbol på hans, og mange fleres daglige bøn, og en fysisk genstand, der vil hjælpe dem til at have øjne åbne for de velsignelser, som vi ofte overser eller tager som tilfældigheder.

Skeen står for velsignelsen af det daglige brød. En bøn som jeg aldrig har bedet i nød, eller bedet fordi det kun var igennem Gud, at jeg kunne få mad. For den mad jeg spiser, køber jeg selv ind, den mad jeg henter fra køleskabet, er købt med mine egne penge. Jeg er ærgerlig talt forblændet ad min egen rigdom, til at kunne se bønnen om det daglige brød, som en vigtighed for mig. For jeg har aldrig gået sulten i seng, jeg har aldrig ikke haft råd til at købe noget mad der vil mætte mig. Men det havde den butiksejer, ikke at han sagde det, men for mig, står han som et symbol for den etiopiske og generel den fattige del af verden, hvor der er folk som sulter, og ikke har råd til mad.

Skriftstedet står for velsignelsen i at kunne læse Ordet. Men ikke kun det, også en bøn om at kunne forstå Ordet. Det er en tak for nåden, en lovprisning af Jesu død og opstandelse, en tak for friheden til at kunne læse Ordet, en bøn for dem der ikke har den samme frihed. Samtidig er det en påmindelse om vores identitet i Kristus, som Guds elskede børn. At vi er elsket så højt at Gud valgte at sende sin egen søn til jorden for at han skulle død så jeg kunne gå fri.

Fjeren er symbolet på duen, som er symbolet på Helligånden. En bøn og en virksom ånd. En bøn om at Helligånden må hjælpe os med at ligne Jesus mere. At vi må få ører der kan høre Guds stemme. Hænder der vil gøre hans arbejde. Fødder der er villig til at gå hvorhen Gud kalder os til at gå hen. Øjne til at se andre mennesker med samme kærlighed, som Gud har elsket os med. En mund til at tale sandhedens ord, til at tale trøst og opmuntring. Et sind der er villig til at tjene og lovprise Gud.

Til sidst men ikke mindst, er der de to cirkler, som er symbolet på evigheden. Evigheden som vi skal have med Gud på den nye jord. En erkendelse af at der er mere i vente, og at livet på jorden kun er startskuddet på livet i evigheden sammen med Gud. Den anden cirkel repræsenterer én enhed, nemlig et legeme. Erkendelsen af at vi som kristne er del af en kæmpestor familie, en familie som går over alle grænser. Vores familie spænder over etnicitet, nationalitet, den går over tid, og går over kirkeretninger, vores familie har ingen begrænsninger.

Det er måske meget at tolke ud fra et enkelt halssmykke, og en meget kort og broget samtale, og selvom butiksejeren ikke sagde alt dette, men det blot er min egen fortolkning af de forskellige symboler, så har det fået en betydning for mig. For det hjælper mig til at sætte tingene lidt mere i perspektiv, og se det med andre øjne end en overprivilegerede danskers øjne.

Del denne side

Marcus Taulborg

CCT'er i Etiopien, september-november 2018

Seneste kategorier