Forestillinger og virkeligheden

Nu har vi været i Etiopien i lidt over en uge, og hvad har vi så lavet? Har vi bare læst bøger lavet sudokuer og ellers bare nydt livet i Addis Ababa, eller har vi også lavet noget reelt?

Vi har haft en meget god og stille start, hvor tiden blev brugt til at lære området bedre at kende. Udover det blev tiden også brugt til både bøger og sudokuer. I mandags sluttede vores opstartsperiode, og vi begyndte på sprogskole, hvor vi skal lære lidt grundlæggende amharisk. Vores lærer Kafyalew, (som er med på billedet) har fået den opgave at have Anton og jeg som elever de næste to-tre uger. Derudover holdt vi allerede fri igen i tirsdags, da det var nytårsdag i Etiopien, hvor vi fejrede indgangen til år 2011. Men allerede næste uge, begynder vi vores arbejde i forskellige organisationer (WSG (Win Souls for God), My Sisters Daycare og Mekane Yesus Seminary) alt imens vi stadig går på sprogskole. Det er virkelig noget jeg ser meget frem til, for det er her hvor min forestilling om Etiopien rigtig begynder.  

Her i spændet mellem forestillinger om virkelighed bliver skuffelserne skabt. For mit eget vedkommende, er der (indirekte), en forestilling om konkret at ændre noget. I utopierne, er jeg med til at ændre noget i hele befolkningen, men den påstand bliver skudt stærkt ned, så snart man vågner fra drømmene. Men forestillingen, som er tættere på det realistisk end det utopiske, om at ændre noget til det bedre, for nogle få personer føles i skrivende stund også utrolig fjern.

 Skulle jeg så bare vende snuden hjemad, fordi spændet mellem mine forestillinger og virkeligheden føles så fjern?

Det vil i hvert fald være uden at give Etiopien en chance, en chance for at blive ændret af mig?… Nej men en chance for at ændre mig. For det største jeg har lært, i den kort tid vi har været her, er en selvfølgelighed ved at dagligt at have oplevelser med Gud, dagligt lære noget nyt, dagligt at høre hans stemme og gro i en tættere relation til ham. Det gælder i alle aldersgrupper, og særligt de unge vi har været sammen med, til ungdomsmøder, var i en særlig forventning til at høre om min dagligdag med Gud. Derfor ønsker jeg at blive, fordi jeg drømmer om at blive ændret af Etiopien. Ændret til at kunne se, hvad jeg kan lære og udføre hjemme i Danmark.

Dermed handler denne tur ikke om hvad jeg skal gøre, men hvad der skal gøres med mig.      

Del denne side

Marcus Taulborg

CCT'er i Etiopien, september-november 2018

Seneste kategorier