Welcome Welcome Welcome

Lyder det fra et unisont kor på ca. 20 børn, når man besøger deres børnehave ved My Sisters.

Nu er det lidt mere end tre uger siden, at Elisabeth og jeg landede her i Addis, og helt kort kan man nærmest ikke andet end føle sig velkommen. Først og fremmest har Christian og Katrine fået os til at føle os rigtig hjemme i Promissios gæstehus. På samme tid har alle de mange forskellige mennesker, vi har mødt vist sådan en omsorg og interesse for vores velvære, at vi virkelig har følt os velkomne. Et eksempel på dette er de to børnehaver, hos My Sisters, hvor vi hjælper til tre formiddage i ugen.

Da vi første gang besøgte My Sisters for at høre om, hvordan deres organisation fungerer og for at se stedet, fik vi vist et par af deres børnehaver og begge steder blevet vi mødt af et unisont ”welcome, welcome, welcome” og 20 par børnehænder, der rakte ud efter os. Det var helt utroligt, så glade de var for at se to helt fremmede unge mennesker, og det varmede rigtig meget, og gav én den største lyst til at komme og bruge tid med disse utrolige glade børn. Det er også tydeligt at mærke på de ansatte ved børnehaverne, at det er vigtigt for dem, at vi har det godt, og at de er glade for, at vi bruger tid i børnehaverne.

Jeg tror, at det ligger dybt i Etiopierne, at det er vigtigt at deres kollegaer, venner og familiemedlemmer har det godt. Så dybt at næsten hver gang man hilser, så siger man ikke bare ”goddag” men ”goddag, hvordan har du det/ hvordan har helbredet det” osv. Og det betyder rigtig meget for dem, at man husker at bruge tid på at hilse - det kan faktisk være meget interessant at lytte med til en samtale mellem to Etiopier om f.eks. noget arbejdsrelateret - et emne som de selvfølgelig nok skal få snakket om, men først når de har hørt om kollegaen har det godt, helbredet har det godt, familien har det godt osv. Hvor man i Danmark måske først lige vil få ordnet det arbejdsrelaterede og så høre, hvordan det går – hvis man overhovedet har et forhold til ens kollega, hvor man kan stille sådan nogle spørgsmål.

Nå men tilbage til hovedsporet, så kan vi også mærke, at det er vigtigt for de etiopiere, vi møder, at vi har det godt i deres land, for f.eks. når vi hilser, så spørger de, næsten altid, hvad vi synes om at være i Etiopien, det etiopiske folk og endda vejret. Dertil kan vi kun svare positivt, at indtil videre har det alt sammen været helt fantastisk.

Et andet sted, vi er blevet mødt af smil og åbne arme, er ved Deborah Centeret, der huser en gruppe unge piger fra 17 år til 24 år. Pigerne har tidligere arbejdet som prostituerede på gaden, men med hjælp fra organisationen Win Souls for God har de fået adgang til en uddannelse f.eks. som frisør, bager og fotograf, som en mulighed for at komme videre. Nå men disse piger er nogle af de meste glade og sprudlende piger, jeg har mødt, og vi føler os allerede som ”en del af flokken” sammen med dem. De er glade, bare vi er der. Det er en helt utrolig følelse at blive mødt med sådan en accept og en følelse af, at deres eneste forventning er, at vi hygger os og har en god stund sammen. Så har vi selvfølgelig også meget sjov med at lære amharisk med dem, og de har en utrolig tålmodighed med vores dårlige udtale og er gode til at gentage, så vi kan få lært bare en lille smule.

Det er utrolig dejligt at møde så mange åbne arme, og man kan næsten ikke andet end føle sig hjemme, selvom der selvfølgelig også er kulturforskelle og udfordringer, men lige nu er det ikke det, der vægter mest. – Og hey vi har fundet rugbrød i et af supermarkederne, så hvorfor skulle vi ikke føle os hjemme?

Del denne side

Sara Rasmussen

CCT