En ny hverdag på St. Peters Lutheran School

Christina og jeg har indgået en aftale med skolelederen Myrna om, at vi skal være assistentlærerere i undervisningen, for at se hvordan skolegangen i Liberia foregår.

St. Peter’s Lutheran School er en privatskole, som ligger lige ved siden af St Peter's Church. Ofte ser man her i Liberia, at mange af skolerne er drevet af kirker, uanset hvilken trosretning man snakker om. Dette skyldes formentligt at kirken spiller en væsentligt større rolle i samfundet Liberia. De tager meget ansvar, for hvad de ser som vigtige projekter i samfundet. Herunder ligger skolegangen til børnene.

St Peters School er en af landets rigeste og mest velstillede skoler, hvor mange af de mere ressourcestærke forældre sender deres børn hen og betaler enormt mange skolepenge for det. Som noget nyt har de også fået whiteboardtavler i alle klasselokalerne.

Vi var assistentlærere i 1. og 2. klasse

Christina og jeg havde indgået en aftale med skolelederen Myrna om, at vi skulle være assistentlærerere i undervisningen, for at se hvordan skolegangen i Liberia foregår. Christina er i 1. klasse, og jeg er i 2. klasse. Vi har som udgangspunkt ingen uddannelse som lærere og ikke rigtigt nogle erfaringer i forhold til at undervise. Dog har vi selv siddet på skolebænken en del år og har nogle oplevelser og inputs at kunne trække på derfra.

Ude i klasserne var vi noget overraskede over, hvor få elever der var i klasserne. Der var 6 elever i 1. klasse og 8 elever i 2. klasse. Årsagen ligger i, at man har svært ved at betale skolepengene til tiden på grund af den lave rate valutamæssigt fra USD til liberianske dollars. Derfor gør man det mere løbende, hvilket resulterer i, at der gradvist kommer flere børn i skole. 

Disciplineret morgenandagt

Hver morgen starter skoledagen ud med en morgenandagt kl. 7.30. Her står eleverne tæt samlet klassevis på ræd og række. Grundet en enorm støj fra morgentrafik, skal lærerne tale virkeligt højt i forsøget på at overdøve det og trænge igennem til eleverne. 

Som en del af andagten, bliver der også hver morgen sunget nationalsangen og skolesangen. Eleverne medvirker også ved at læse op fra Bibelen og lede de andre i sang og bøn. Ledelsen på skolen virker til at vægte disciplin og autoritet meget højt og holder nøje øje med eleverne. Hvis en elev gjorde noget personen ikke skulle, kom vedkommende op foran alle andre og skulle knæle ned på asfalten. Vi har også hørt om hvordan man nogle steder bruger en “rotten” til at slå børnene med. Dette er heldigvis ikke noget vi har oplevet. Bagefter skulle klaserne én efter én gå på række ud til deres klasselokaler. Vi venter så med de mindste elever indtil sidst og følges med dem. 

"Good morning, Miss Sara"

Ude i klasserne opstår hurtigt meget larm også fra de andre klasser i den noget så store bygning med betonvægge og huller som vinduer.

Hver gang jeg træder ind i klasselokalet til 2. klasserne siger de: “Good morning Miss Sara, how are you this morning?”  Dertil svarer jeg så: “I am fine thank you, and you?” Så afslutter de med: “We are also fine thank you”, hvorefter de sætter sig pænt ned igen så undervisningen rigtigt kan begynde.

Jeg fandt lynhurtigt ud af hvor få materialer man egentligt har til undervisningen. Der hænger nogle få plakater/tegninger på væggene, men ellers foregår det meste at undervisning ved at eleverne skriver af fra tavlen ned i deres notesbøger.

Inde i klassen oplevede jeg en stor nysgerrighed fra elevernes side, selvom de blev ved med i starten at spørge om jeg kom fra Amerika. Da jeg så en dag fortalte en af drengene fra min klasse at jeg kommer fra Danmark, sagde han, at han ville tage med mig hjem til Danmark. 

Eleverne virker generelt enormt glade for at have os i klasserne. Personligt synes jeg det er fedt at kunne være med til at effektivisere undervisningen en smule. Efter 2 uger på skolen har vi oplevet at størstedelen af undervisningen foregår gennem udenadslæren, gentagelserne hvor de gentager det læreren læser op fra tavlen, hvorefter de så skriver det af i deres notesbøger. Denne proces har jeg erfaret ofte kan tage virkelig lang tid. 

Børnene fik julelys i øjnene

Som et afbræk dertil prøver jeg at vise læreren nogle lege og øvelser hun kan lave med børnene for at optimere undervisningen, og hvor de stadigvæk lærer noget imens de har det sjovt.

En af de første ting jeg foreslog i klassen var at holde hånden op og bruge den anden hånd til at lyne munden med for at undgå småsnak når læreren underviser. Den fangede de lærenemme børn lynhurtigt. Derudover lavede jeg også andre lege med børnene efter de har skrevet af efter tavlen som en slags belønning.

Eksempler på lege er “Building Gods kingdom”, “Head, shoulder, knees and toes”, klappeleg hvor en person klapper en rytme og så skal alle andre gentage.

I matematik var eleverne ved at lære tabellerne. De var ret skarpe til 5- og 10-tabellen, men 2-tabellen syntes de var svær. For at øve sig, havde jeg medbragt en lille bold, som man kaster til hinanden og på skift siger det næste tal i rækken.

Fredag har de så undervisning i at tegne på skemaet. Hertil havde jeg medbragt en helt masse farveblyanter som var doneret fra en genbrugsbutik i Danmark. Eleverne havde den fedeste reaktion og nærmest små julelys i øjnene, da jeg tog den store pose frem med alle farveblyanterne.

Efter et par dage på skolen begyndte eleverne at efterspørge flere gange om dagen om vi ikke kunne lave en “exercise”. Miss Barnes, som er deres klasselærer, synes det er en enormt god ide. Hun gør det også selv med eleverne nogle gange, da hun tydeligt kan se hvor trætte eleverne bliver efter en lang dag i skole med kun én pause. Generelt er min oplevelse at Miss. Barnes virkeligt brænder for at undervise og har hjertet med i det, så det er virkeligt fedt at mærke. 

Fodbold med plastikflasker

Inden eleverne bliver sendt ud til pause kl. 11.15,  beder de en obligatorisk bøn, hvori de takker Gud for maden. I pausen kan eleverne købe lidt mad i en lille kantine på skolen. Ellers befinder mange af eleverne sig ude i skolegården, hvor der næsten er garanti for, at der bliver spillet fodbold eller basketball. Nogle gange har de en bold at spille med og andre gange bruger de bare tomme plastikflasker som bolde. Det synes vi var virkeligt innovativt. Det handler om at bruge de midler man har til rådighed. Jeg skulle selvfølgelig også lige prøve at spille lidt fodbold med en flaske, men fandt straks ud af, at det er noget sværere end det ser ud.

Vi er alt i alt super glade for at være blevet taget så godt imod på skolen og håber at vores visit og inputs kan bruges til noget godt.

/Sara

Tags

Del denne side

Sara Vogt Hansen

Sara er Christian Culture Traveler i Liberia sammen med Christina Rønne Sørensen fra september til december 2021. Her er de frivillige i LCL (the Lutheran Church in Liberia), hvor de hovedsageligt skal tage del i OVC-projektet, der hjælper udsatte børn, samt være hjælpelærere på en af kirkens skoler.

Seneste kategorier