Taknemmelighed

Taknemmelighed er et fattigt ord, men hvor har vi da fundet ud af hvor meget vi har at være taknemmelige for derhjemme i Danmark uden vi normalvist tænker over det. Særligt familiernes taknemmelighed var meget inspirerende og tydelig at mærke blandt OVC børnene vi mødte. 

(Giver god mening at læse Christinas blog først.)

Liberia

Feltarbejde
Vi har nu for første gang været ude at besøge nogle af OVC-børnene efter at have hørt en masse gennem Garmai om børnenes situation. Vi har også hørt en del om kirkens arbejde med for eksempel at give skolegang til børn fra særligt udsatte familier hvor HIV, aids eller dødsfald er en realitet. Vi glædede os derfor helt vildt til at komme ud og møde dem i virkeligheden.

Gennem vores tid indtil nu her i Liberia har vi set og fotograferet mange forskellige boligforhold og særligt zinkhuse udefra på vores gåture i gaderne, nogle mere faldefærdige end andre. Denne her gang var første gang vi oplevede, hvordan nogen åbnede rigtigt op for deres hjem og lod os komme indenfor. Husene var enormt mørke at træde ind i, men alligevel var noget af det første, vi blev mødt af, en enorm hjertevarme og gæstfrihed. Uanset hvor vi kom hen, blev vi altid tilbudt et sted at sidde, ligemeget hvad de nu end havde af ting eller hjemmelavede møbler man kunne sidde på.

De tre sammensatte familier vi var ude at besøge, åbnede uden tøven op omkring de udfordringer og problemer de oplever til hverdag og viste os fint rundt i deres hjem. Nogle af de væsentligste problemer, de fortalte om, var mangel på penge til mad, vand, medicin, når det er nødvendigt, og ellers skolegang for børnene.

Overordnet virkede børnene, vi besøgte, enormt taknemmelige og glade for det unikke privilegie, som kirken har givet dem i forhold til at gøre det muligt for dem at komme i skole, selvom de kommer fra mere udsatte og ressourcesvage familier. Børnene havde alle mistet deres biologiske forældre til aids eller aldrig rigtig kendt dem.

Generelt går størstedelen af børnene i Liberia ikke i skole, da det er meget dyrt og derfor ofte nedprioriteres, fordi børnene skal hjælpe til derhjemme med det huslige og med salg for at få tingene til at løbe rundt.

Som en ekstra ydelse støtter kirken også familierne med madrationer cirka en gang om måneden primært bestående af ris, for at de kan klare sig. Trods de - i vores øjne dårlige - boligforhold, som de lever under, virker børnene til at have det godt og blive taget godt af hos deres nye værger.

Vi oplevede også hvordan der blev udvist stor nysgerrighed fra de øvrige børn fra området. Mange af dem kom hen og stirrede på os ind igennem døren formentligt for at finde ud af, hvad der foregik og undersøge, hvad vi var for nogen. Det sidste sted, vi besøgte, fejlede ambitionerne og drømmene bestemt ikke noget fra børnenes side. De fortalte allerede i en tidlig alder, at deres drømmejob er at blive henholdsvis pilot, advokat og militærmand, så forhåbentligt kan det være en motivationsfaktor for dem til at fuldføre en uddannelse, hvis de fortsat får muligheden for det gennem økonomisk støtte.

Forskellen mellem Danmark og Liberia
Som noget af det sidste der skete den dag, blev vi spurgt om, hvordan det er at bo i Danmark. Dette spørgsmål havde vi enormt svært ved at svare på, da mange af de udfordringer, de møder her i Liberia, ikke på samme måde er noget der fylder hjemme i Danmark. Vi ville også nødigt virke pralende, men ønskede at forblive ydmyge og ikke forklare forskellene yderligere. Vi tænkte, det bare ville give os mere dårlig samvittighed over uligheden ved at vi har så meget, når de bliver nødt til at klare sig med så lidt, end vi allerede havde i forvejen. I stedet for ønskede vi at opmuntre dem med, at de også har et værdifuldt liv.

Sikke en dag!
Efter sådan en dag står man lidt tilbage med følelsen af enorm sympati for familierne og de svære situationer de er havnet i, men samtidigt også en glæde over at se, hvor stor og vigtig en forskel kirkens arbejde gør for børnene, vi besøgte. Samtidigt med det blev vi også ramt af en taknemmelighed. Taknemmelighed over hvor privilegerede vi er hjemme i Danmark uden overhovedet at tænke ret meget over det til hverdag. Det er helt sikkert noget jeg vil tage med mig videre hen og være mere bevidst om i fremtiden.

Tags

Del denne side

Sara Vogt Hansen

Sara er Christian Culture Traveler i Liberia sammen med Christina Rønne Sørensen fra september til december 2021. Her er de frivillige i LCL (the Lutheran Church in Liberia), hvor de hovedsageligt skal tage del i OVC-projektet, der hjælper udsatte børn, samt være hjælpelærere på en af kirkens skoler.

Seneste kategorier