Hvad tænker du om Jesus?

Når man befinder sig i en ny kultur, hvor udfordringerne er helt anderledes, kan man opleve, at også evangeliet om Jesus skal forkyndes anderledes på en ny måde. Ja, tilmed kan man komme i tvivl om evangeliets relevans i en kultur, hvor det daglige brød er en udfordring. 

Jeg kører ind til siden. Jeg forsøger at ringe op til Sissel. Men min telefon brokker sig. Jeg har parkeret på et busstoppested i Gbarnga (udtales “Barn-ga”), en stor by ca. én times kørsel fra Totota. Det er en travl by. Der er mange biler og mennesker overalt. Da et par mænd derfor banker på ruden, er jeg ikke overrasket. Selvfølgelig, er der nogle der gerne vil have opmærksomhed fra den hvide mand i den hvide bil fra den lutherske kirke – tager jeg mig selv i at tænke. Jeg åbner vinduet og hilser pænt på dem. De vil gerne have et lift til Totota, hvor jeg er på vej hen. “Hvor i Totota?” spørger jeg, og forsøger at holde min mistroiskhed skjult under mit smil. “Den lutherske kompound” svarer de. Det er der, jeg bor. Normalt tager jeg ikke folk med op. Man ved jo aldrig…? Men det virker ærlig talt dumt, at jeg kører alene i en bil, til et sted, hvor de også skal. Så jeg vælger at tage dem med.

Noget af det, som jeg har spekuleret en del over, mens vi har været i Liberia, har været, hvad de tænker om Jesus? Kan evangeliet trænge ind hos folk, når det umiddelbare behov er at få mad på bordet? 

“Man bliver nødt til først at stille folks sult, før de vil komme i kirke og høre evangeliet,” fortæller en præst mig. Jeg synes det lyder lidt forsimplet og indvender: “Men i Danmark er folk mætte, men de kommer ikke i kirke.” “Hvorfor gør de ikke det?” spørger præsten. Vi går ude midt i bushen. Det er ingen anden lyd end vores fodtrin. “Måske,” prøver jeg, “fordi danskerne har nok. De behøver ingen frelser.” 

Tilbage i bilen på vej til Totota. De to mænd er også fra den lutherske kirke. Den ene er evangelist og den anden er tilmed bror til vores præst i Totota. Jeg griber chancen og spørger dem: “Hvad tænker I om Jesus?” Vi snakker lidt frem og tilbage. Og evangelisten spørger mig, om jeg tester deres viden – jeg er jo underviser på bibelskolen i Totota. “Nej,” svarer jeg, “i Danmark ligger vi vægt på bestemte ting om Gud. Måske ligger I vægt på noget andet i Liberia. Jeg spørger for at høre, hvad I tænker og for at lære Gud bedre at kende.”

Snakken fortsætter lystigt – og tiltagende ivrig.

“Jeg er overbevist om,” siger evangelisten på et tidspunkt, “at Jesus er løsningen på de problemer, vi har i Liberia. Mange stoler ikke på hinanden og nogle mennesker udnytter også andre. Men når vi har en fælles tro på Jesus, så vil vi også begynde at elske hinanden mere. Vi vil stoppe med at stjæle og lyve og i stedet vil kærligheden vokse imellem os.”

Jeg tror evangelisten har ret. Jeg tror løsningen er Jesus. Evangeliet må kunne bære over alt i verden, uanset i hvilken livsituation mennesker står i. Dog, bare fordi vi er kristne, er det ikke ensbetydende med, at vi har mad på bordet og er lykkelige. Men, den som er i Kristus, er en ny skabning. Og Kristi kærlighed tvinger os til at dele ud af det vi har, og elske med den kærlighed vi selv er blevet mødt med – uanset, hvor meget vi har.  

 

/Thomas

Del denne side

Sissel og Thomas Nedergaard

Missionærer i Liberia

Seneste tags

Seneste kategorier