Advent: Bibelen forkynder en Gud, der kommer

Af Arne Holmgaard, bestyrelsesmedlem i Promissio og tidl. sognepræst  

Når vi hører ordet advent, tænker vi, at det er forberedelsestid til julen. Ordet advent betyder komme. Det får os til at tænke på, at i julen fejrer vi, at Jesus kom til jorden. Måske tænker vi også, at advent betyder, at vi forventer, at Jesus en dag igen skal komme til jorden. Altså tænker vi på det, der skete i fortiden i Betlehem, og vi tænker på det, der skal ske i fremtiden. I denne artikel vil jeg fokusere mest på, at Jesus kommer til os allerede nu. Han kommer til os i dag midt i vores liv. 

Hvis vi tager beretningerne om Jesus til første søndag i advent, handler de netop om Jesu komme. Den ene beretning handler om, da Jesus kom til Jerusalem ridende på et æsel. Den anden beretning handler om, da Jesus kom til synagogen i Nazareth. Sådan fortælles der mange gange om, at Jesus kom. Da Jesus havde besøgt Zakæus, sagde han om sig selv: 

Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Luk 19,10. 

Den afgørende sætning i beretningen om Jesus, der rider ind i Jerusalem på et æsel, er derfor: Se, din konge kommer til dig. Matt 21,5.  

Dengang gjaldt det Jerusalem, i dag kommer han til os. Når vi samles til gudstjenester, kommer Jesus til os. For overalt, hvor mennesker samles i hans navn, er han på en særlig måde midt iblandt dem. Det har han lovet. Men han kommer også til os midt i livet. 

Jesus kommer - tag imod med tak 

Den dag, hvor Jesus red ind i Jerusalem, blev han taget imod med råbet: 

»Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« 

De kaldte ham Davids søn. Det betyder, at de hyldede ham som en konge. Hvad med os? Hvad er den rette måde at tage imod Jesus på? Vi kan åbne vores liv for ham, der døde for vores synder og vandt over døden gennem sin opstandelse. 

Vi kan synge, som vi synger det i en af vores elskede adventssalmer: 

Tak og ære være Gud 
Som har ført sit løfte ud 
og til syndres salighed 
har sendt sin kære Søn herned. 

Vi kan takke ham gennem vores bønner og gennem vores lovsange. 

Vi kan takke og bede lige der, hvor vi går og står. 

Tjeneste skal være tak 

Men at takke Jesus sker aldrig kun med munden. Det sker med hele vores liv. Det sker gennem tjeneste. Det sker gennem det, vi gør for andre mennesker i det liv, vi hver især lever. Det er derfor, vi har Promissio. Vi har Promissio, fordi vi gerne gennem det, vi gør, vil takke Jesus, for det, som han har gjort for os. Jeg kan huske, at tidligere missionær og bestyrelsesmedlem Aase Birk Nissen sagde det sådan: 

»Mission er min tak for Golgata.« 

Men det er vigtigt, at vi har den rette tilgang til det, vi gør. I bogen Invitationen skriver Henri Nouwen om tjenesten: 

Vi tjener ikke for belønningens skyld. Vi tjener ikke ud fra et frygtsomt behov for at redde verden. Vi handler ikke ud fra den betingelse, at handlingen vil skabe forandring. Den holdning ville gøre tjenesten meget anstrengende. Hvis vi kun er optaget at gøre ting for at ændre mennesker eller de sociale vilkår i verden, vil vi meget hurtigt blive skuffede og bitre. Men hvis tjeneste er et udtryk for den kærlighed, vi allerede har erfaret, så kan vi være frie til at skabe forandring. 

Derfor: Hvis vores tjeneste i Promissio er udtryk for den kærlighed, vi allerede har modtaget gennem Jesu komme til os, så er vi frie til at arbejde for, at mennesker kan få et livsforvandlende møde med Jesus. Så er vi frie til at arbejde med at hjælpe og arbejde for bedre livsvilkår for mennesker. Henri Nouwen skriver også: 

Tjeneste er altså en taknemlighedshandling. Vi er så fyldte med Guds løfter, at vi ønsker at dele det, vi selv har fået, med andre. 

Det er snart advent igen. Det er tid til, at vi bliver mindet om, at hele Bibelen er gennemsyret af forkyndelsen af en Gud, der kommer. I utallige beretninger hører vi om, at Gud kom, at Jesus kom. Som han kom dengang, kom han i vores dåb, og han kommer til os i ordet og i nadveren. Lad os derfor også åbne os for ham gennem bønnen og tage imod alt det, som han kommer med. Lad os synge lovsangene og lade lovsangen få krop gennem alt det, vi gør. For han har lovet at virke i os. Det er hans løfte. Det bliver vi sendt på. 

Artiklen er bragt første gang i Promissio-bladet #3, november 2025.