Efterskoleelever samler næsten 92.000 kr. ind til kirken i Liberia

Fredag den 20. juni kunne elever i Djurslands Efterskoles 10. GiveAway overrække en check på 91.718 kr. til generalsekretær Frede Ruby Østergård.

Checken på det flotte beløb er resultatet af 48 elevers kreative arbejde i skoleåret 2013-2014 med at samle penge ind til Den lutherske Kirkes arbejde i Liberia.
10. Give Away er en 10. klasse på Djurslands Efterskole hvor eleverne arbejder med mission og diakoni. Hvert år vælges et nyt projekt som eleverne samler ind til, og de planlægger og afvikler selv indsamlingen.

Se video om Den lutherske Kirkes arbejde i Liberia: Kirkens tre ben.

23. juni 2014