"Vi har aldrig før fået så meget Jesus på 10 dage"

Af Benna Fredsgaard Merrild, marketingkoordinator 

Kirsten og Asger Borg fra Tvis havde hørt mange begejstrede fortællinger fra deres søn Daniel, om de fantastiske oplevelser han havde fået som volontør i Etiopien med Promissio i efteråret 2024. Da de så Promissios oplevelsesrejse på Facebook et halvt års tid senere, var beslutningen ikke svær at træffe.  

»Da vi pludselig fandt ud af, at vi godt kunne komme afsted, var vi simpelthen nødt til det,« fortæller Kirsten.

Besøg i fængslet og på Deborah-hjemmet gav stof til eftertanke 

Fra første dag blev forventningerne indfriet: Kultur, møder, tro og masser af hverdagsglimt, der gjorde indtryk.  

»Vi forventede at opleve en anden kultur, men også at komme ned og se hvad Gud gør i Etiopien,« siger Asger.  

Det blev konkret under besøgene i kirker, projekter, lokale fællesskaber og på gruppens besøg bag fængselsmure. 

»Det var helt vildt. Kvinderne havde deres børn med i kvindefængslet, og at se de vilkår de levede under ... Vi var også inde i mandefængslet. Sådan ville man end ikke opbevare dyr i Danmark,« siger Kirsten og tilføjer: »På det besøg havde vi alle følelser i spil, det satte virkeligt spor.«  

Et lille øjeblik i fængslet blev stort for Asger, da en bold kom i spil:  

»Tuja [rejselederen, red.] stak mig den, da vi gik derind, for at jeg måske kunne sætte noget i gang. Først fandt jeg ét barn – det var nemt, og så kastede vi bolden lidt. Ti sekunder senere, så var der en hel flok. Det gjorde et stort indtryk på mig, hvor lidt der skal til,« siger Asger.  

Der var ikke meget for de indsatte at lave i fængslet, men kirken havde fået lov til at bygge en lille kirke og lave nogle aktiviteter derinde.  

»Det var jo bare et blikskur, og vandet kunne løbe ind. Men det betød meget for dem, at det var der. De var meget taknemmelige,« fortæller Asger og fortsætter: »Vi har det bare så godt i Danmark, mens dernede er troen helt afgørende, så dybt integreret i dem.« 

Mødet med Deborah-hjemmet og pigerne, der har været på gaden, var også noget særligt.  

»Vi måtte godt tage nogle billeder af dem, men vi måtte ikke vise dem på sociale medier for at undgå risiko for, at deres alfonser kunne finde dem igen. Det satte tingene i perspektiv: Det er virkelig alvor. Det arbejde, medarbejderne gjorde, var bare enormt,« fortæller Kirsten og tilføjer: »Og så var det også fedt at opleve, hvordan Daniel har sat spor dernede. Da de fandt ud af, at vi var hans forældre, var der store smil og kærlighed.«  

Parret blev også ramt af den umiddelbarhed, de mødte overalt:  

»De lever i nuet på en måde, hvor jeg faktisk kan blive lidt misundelig,« siger Asger. 

Inspireret til at lade troen fylde mere 

Troens naturlige plads blev rejsens vigtigste læring.  

»Vi har aldrig før fået så meget Jesus på 10 dage. Det var en naturlig del af alting. Inden vi skulle ud at køre i bussen, så bad vi for turen,« fortæller Asger, mens Kirsten med et smil indvender: »Det giver også god mening, som de kører dernede.«  

Asger fortæller videre:  

»De fortalte også, hvordan det er helt naturligt at møde nye mennesker med spørgsmålet: ’Hvad tror du på?’ Herhjemme spørger vi jo til, hvad man laver, eller måske hvilken kirke man kommer I,« siger Asger, og Kirsten nikker: »Frimodigheden og glæden ved at være kristen, der kan vi lære noget.« 

Midt i intensiteten var der også de små oplevelser: stærk etiopisk mad, en hjemlig persillesovs på Promissios compound og overraskende natur.  

»Jeg havde slet ikke tænkt på, at der var så frodige områder,« fortæller Asger. »Den dag vi kørte til Linsho, hvor Promissios arbejde startede, op over et bjergpas, var der så smukt og grønt.« 

Hjemme i Tvis har de mange indtryk bundfældet sig som taknemmelighed og en stille beslutning.  

»Vi mærker en dyb taknemmelighed over, at vi lever i Danmark. Vi har strøm i stikkontakten, vi skal ikke være nervøse for, om vi har mad i morgen, og så videre,« siger Kirsten, og Asger runder af:  

»Vi vil prøve at huske at leve, mens vi er her, og turde være mere åbne omkring vores tro og lade den fylde, helt naturligt.« 

Artiklen er bragt første gang i Promissio-bladet #1, februar 2026.