Vi cykler for verden

Lørdag den 16. maj cyklede vi for at samle ind til det verdensomspændende arbejde, som Promissio er en del af. Læs her på siden, hvordan det gik.

Den 16. maj fra klokken 19-20 livestreamede Promissio cykelsponsorløbet "Vi cykler for verden" på Facebook. Cykelrytterne samlede ind for at støtte menneskers trivsel, tro og helbred i Etiopien og Liberia.

Du kan se eller gense udsendelsen på Facebook.

Den foreløbige optælling af sponsoraterne fra cykelløbet den 16. maj og fra alle de lokale sponsorløb, som Promissios venner har afholdt rundt om i landet, løber op i 174.108,5 kr. Det er langt mere, end vi havde turdet håbe på.

TAK for den overstrømmende opbakning! Pengene gør en kæmpe forskel for vores partnere i Etiopien og Liberia. Hvad de går til, kan du læse lige herunder.

Hvad går pengene til?

Promissio samarbejder med vores afrikanske partnere om bedre sundhed, bedre løn og vigtigst af alt livsforvandlende forkyndelse. Vores formål er at bringe evangeliet over grænser, og det gør vi med hjerte, mund og hænder i omsorg for det hele menneske.

De penge, vi samler ind den 16. maj går blandt andet til

  • Deborah Center, hvor tidligere prostituerede kan få en ny start på livet (Addis Ababa, Etiopien).
  • Mad, tøj og skolepenge til forældreløse børn i Monrovias slum (Monrovia, Liberia)
  • Bedre uddannelse til eleverne på Den Lutherske Kirkes næsten 30 skoler (Liberia)
  • Uddannelse af modige evangelister i det muslimsk dominerede område Bale (Wabe Batu-synoden, Etiopien)
  • Plantningen af fem nye menigheder i storbyen (Addis Ababa, Etiopien)
  • Byggeriet af et ressourcecenter til danske højskoleelever og den lokale Mekane Yesus-kirke (Robe, Etiopien)

Hvor langt rækker mit bidrag?

Længere end du tror!

  • 150 kr. lægger 1 m2 tag på ressourcecentret i Robe.
  • 170 kr. giver 10 kg. ris til uddeling blandt forældreløse børn i Monrovias slum.
  • 600 kr. giver løn i to uger til en af de evangelister, som knokler for at plante nye menigheder i Addis Ababa.
  • 1400 kr. sikrer en pige en måneds ophold på rehabiliteringscentret for tidligere prostituerede Deborah Center.
  • 1700 kr. giver 10 lærere et dagskursus i bedre undervisning i Liberia.

Vind et sommerhusophold

Blandt alle sponsorere, som har givet minimum 250 kr., bliver der trukket lod om en uges gratis sommerhusophold i 2021. For hver 250 kr. givet får man et ekstra lod med i puljen. Vinderen har fået direkte besked.

4 engagerede hold stiller op

Fire hold, som brænder for at cykle for den gode sag, stiller op. Flere af dem har været udsendt for Promissio eller har på anden vis Promissios arbejde som en hjertesag.

Læs om de fire hold

Du kan hurtigt og nemt sponsorere et af de fire hold, der cykler for verden. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde tilmeldingen herunder, følge sponsorløbet i spænding, og så kontakter vi dig med resultatet, når hele herligheden er ovre.

Helt konkret cykler holdets medlemmer til sammen 60 min (hvis fire medlemmer, så cykler hver ét kvarter), og deres kilometerantal bliver lagt sammen til ét resultat. Det svarer til én cykelrytters distance på én time. Det er dette kilometerantal du støtter, hvis du vælger at sponsorere holdet pr. kilometer. Det er også muligt at støtte med et fast beløb.

Vi har naturligvis taget visse forbehold vedrørende covid-19. For at vi kan holde den nødvendige afstand, deler vi løbet i to heats, så kun to hold cykler ad gangen. 

Har du selv fået lyst til at cykle eller løbe med? Så kan du sagtens lave et lokalt løb i familien, menigheden eller et andet fællesskab. Se under Dit lokale sponsorløb.

Vi håber, at du er med, når Promissio cykler for verden!

Jeg ønsker at støtte med et fast beløb

Klik her, og du bliver ledt videre til betalingssiden
eller send dit bidrag med MobilePay til 20848. Husk at skrive hvilket hold, du støtter. Ønsker du skattefradrag, skriv da også dit CPR-nummer.

Jeg støtter pr. kilometer

Privatlivspolitik