Præsentation af de 4 cykelhold

Du kan støtte op om Promissios sponsorløb 2020 "Vi cykler for verden" ved at støtte et af de fire cykelhold, som cykler i Aarhus fra kl. 19-20 den 16. maj.

Team Kom Ind

I lokalgruppen PromissioYouth Aarhus mødes en flok unge mennesker hver måned for at afholde det, de kalder "Kom Ind". Her inviterer de deres naboer, og hvem de ellers møder på gaden i Gellerup, til en aften med fællesspisning og samvær. Det bliver et tværkulturelt møde, som er med til at skabe netværk for både værter og gæster.

Kom Ind-værterne Silas Brøns, Mads Hedegaard, Nadia Bay Enevoldsen og Josefine Swartz Andersen cykler for verden den 16. maj. Støt dem her på siden.

Forventet distance: 25-30 km

Team Missionær

På Team Missionær cykler de tre tidligere Etiopiens-missionærer Anders Møberg, Per Rasmussen og Flemming Bay Thunbo. For at holde gennemsnitsalderen lidt nede har de inviteret Anders' søn, Ruben Møberg, med.

Du kan sponsorere Team Missionær den 16. maj, hvor de cykler for verden.

Forventet distance: ?

Team Nord

Fra det nordligste af Danmark er en flok cykelryttere trådt sammen for i fællesskab at rejse penge til Promissios arbejde ved at træde i pedalerne den 16. maj. Holdet består af pt. af Thomas Uth, sognepræst i Brønderslev Kirke, Henrik Kristoffersen, kordegn ved Brønderslev Kirke, Villy Holm Pedersen, tømrer, og Anders Hummelmose, økonomichef.

Synes du, at mændenes indsats har fortjent et sponsorat? Så støt Team Nord.

Forventet distance: ca. 25 km

Team Vest

I Struer har sognepræst og tidligere missionærbarn i Etiopien, Peter Krabbe-Larsen, slået sig sammen med sin søn, Frederik Krabbe-Larsen, i et ultrastærkt tomands-team til at deltage i cykelsponsorløbet den 16. maj. De er begge dedikerede cykelryttere og håber at cykle langt.

Skal Team Vest forlade sponsorløbet som det hold, der har samlet mest ind? Så sponsorér holdet nu.

Forventet distance: 32-40 km

Jeg ønsker at støtte med et fast beløb

Klik her, og du bliver ledt videre til betalingssiden.

Jeg støtter pr. kilometer

Privatlivspolitik